Maraton-møde for kørerne: Kevin igen på dagsordenen

Kevin Magnussens kørsel var nok en gang oppe at vende på kørernes møde, hvorefter danskeren satte sig sammen med løbsdirektør Charlie Whiting for at få afklaring om linjerne

MONZA (Ekstra Bladet): Et aggressivt forsvar fra Kevin Magnussen mod Nico Hülkenberg i Ungarn har bragt fokus på danskerens kørestil i Formel 1.

Netop den straf var en af de situationer, som var oppe at vende på det langstrakte kørermøde før Italiens Grand Prix.

Oftest tager det obligatoriske møde 10-15 minutter. Fredag aften blev der brugt tre kvarter.

Blandt andet på at forklare, hvorfor Kevin Magnussen blev idømt tidsstraf for at presse Nico Hülkenberg af banen, når dommerne end ikke kiggede på en lignende situation mellem Fernando Alonso og Jolyon Palmer i Belgien.

- Der er uenighed, men jeg prøver at forstå, hvad vi har at arbejde med. Det er ikke 100 procent sort og hvidt. Der vil komme flere episoder med, hvem der ejer svinget, siger Kevin Magnussen.

Efter kørermødet blev den danske Haas-kører hængende til yderligere 45 minutters snak med løbsdirektør Charlie Whiting.

Normalt tager kørermødet maksimum 20 minutter. Fredagen gik der halvanden time, før Kevin Magnussen sammen med sin personlige træner gik videre til et langt møde med Haas-ingeniørerne. Her var også nok at tale før lørdagens tidtagning. Foto: Jan Sommer
Normalt tager kørermødet maksimum 20 minutter. Fredagen gik der halvanden time, før Kevin Magnussen sammen med sin personlige træner gik videre til et langt møde med Haas-ingeniørerne. Her var også nok at tale før lørdagens tidtagning. Foto: Jan Sommer

På Spa måtte Kevin Magnussen lægge øre til, at Sergio Perez klagede over en misforståelse, og i Ungarn løb Nico Hülkenberg til Whiting for at klage sin nød efter kollisionskurs på både bane og tv.

Den danske racerkører har sine meningers mod, men det ligger ikke til hans natur at råbe og skrige over radioen over andre. Han diskuterer hellere bag lukkede døre og havde behov for at præcisere nogle ting med Charlie Whiting.

Lysten til at uddybe deres lange samtale var til at overse, da Ekstra Bladet talte med Kevin Magnussen fredag aften.

- Det var bare en snak, der er ikke noget i det.

Svært at se forskellen
Teamkammeraten Romain Grosjean var lidt mere snaksom efter kørermødet.

- Vi så blandt andet et par episoder som Hülkenberg-Magnussen og Alonso-Palmer. For vi vidste ikke, hvad der er var forskellen på de to, siger franskmanden.

Jolyon Palmer var rasende, da Fernando Alonso pressede ham af banen på Spa, og langt fra kun briten har svært ved at se forskellen på den situation, og hvad der skete på Hungaroring.

- De mente, at Palmer ikke var foran i apex (skæringspunktet) i svinget, så han (Alonso) behøvede ikke at give ham plads på vej ud af svinget, forklarer Grosjean til Ekstra Bladet.

Og virkede heller ikke som en, der var 100 procent enig med den beslutning.

- Det blev vi alle gjort bekendt med, og vi kan lege med den regel …

Haas lå i den tunge ende i fredagens træninger, men er ikke nervøse for lørdagen; der skulle være mere at hente i forhold til rivalerne.

Eneste bekymring var et brækket hjulophæng på Kevin Magnussens racer, som der ikke kommer en forklaring på, før det er blevet undersøgt på fabrikken. Skaderne på resten af bilen var til at overse og vil ikke påvirke tidtagning og løb.

Haas lå i den tunge ende fredag, men forventer at ligger bedre til, når setuppet er justeret, og der bliver skruet op til tidtagning. Foto: Jan Sommer
Haas lå i den tunge ende fredag, men forventer at ligger bedre til, når setuppet er justeret, og der bliver skruet op til tidtagning. Foto: Jan Sommer
 

Se også: Kæmpe redning: Magnussen viser ufattelige reflekser

Se også: Krigeriske teamrivaler mødtes: Verdensmesteren tog pis på dem

Se også: Åbenlys forskelsbehandling: Straf ham som Kevin!

Se også: Risikerer beskidt ry: 'Pas på omdømmet, Kevin'

27 kommentarer
Vis kommentarer