Matcher Ferrari: Fænomenal Haas-tid

Romain Grosjean og Kevin Magnussen var femte og sjettehurtigst i den sidste træning før kvalifikationen til Spaniens Grand Prix

F1-feltet har ramt Barcelona. Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår banen. Producer: Martin Lorentsen

BARCELONA (Ekstra Bladet): Begge Haas-kørere drømte efter fredagens træninger om, at de kunne flirte med en eller begge Red Bull under lørdagens kvalifikation.

Noget tyder på, at der kunne vente en overraskelse på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Romain Grosjean satte intet mindre end en fænomenal tid under tredje træning.

Hans 1.17,172 minutter var femtebedst inden for en tiendedel af både Charles Leclerc, Valtteri Bottas og Sebastian, mens Lewis Hamilton var et halvt sekund foran de nærmeste rivaler.

 

Kevin Magnussen - nu i den opdaterede racer - fulgte trop tre tiendedele efter sin teamkammerat på sjettepladsen uden at få en ren omgang. Sektortiderne viser, at der er mere på vej.

Teamchef Günther Steiner forventer IKKE at kunne matche Ferrari, når det bliver alvor. Det gjorde han klart efter træningen.

Kevin Magnussen taler opgraderinger med Haas' aerodynamiske chef. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen taler opgraderinger med Haas' aerodynamiske chef. Foto: Jan Sommer
 

Men farten var påfaldende hurtig og på den enkelte omgang, kan de måske drille Red Bull.

- Jeg er glad for sessionen, men det er kun tredje træning. Vi holder fødderne på jorden. Kvalifikationen er om lidt. Hvis vi gør det samme, vil vi være meget glade, siger han.

Sport og Spil Så vild er Kevins nye racer

Max Verstappen kørte syvendehurtigste tid, men fik heller ikke en ren omgang. Hollænderen brokkede sig over trafik i den sidste sektor.

Teamkammeraten Pierre Gaslys tid er ikke repræsentativ, da han ikke nåede at få omgang på soft, før George Russell parkerede sin racer i væggen.

Følg tidtagningen i Spanien live på ekstrabladet.dk fra klokken 15.

Se også: Renaults næste stjerne: Lundgaard på spring til F1

Formel 1 - 10. maj. 2019 - kl. 20:08 Strålende Haas-dag: Den klikker

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere