Mazespin løb tør for talent

Kun tre sving nåede Nikita Mazepin i sin debut for Haas, hvor Lewis Hamilton snød Max Verstappen for sejren til sidst

Tre sving inde i debut var det slut for Nikita Mazepin. Foto: Giuseppe CACACE/AFP/Ritzau Scanpix
Tre sving inde i debut var det slut for Nikita Mazepin. Foto: Giuseppe CACACE/AFP/Ritzau Scanpix

SAKHIR (Ekstra Bladet): Med Kevin Magnussen i Haas-racer nummer 20 var teamet vant til som minimum at få gode starter.

Hverdagen på Formel 1’s mindste team bliver noget anderledes i 2021, efter man har skiftet to erfarne kørere med to uprøvede nybegyndere.

Haas bragte sig igen i fokus på første omgang af Bahrains Grand Prix, men ikke for noget godt.

Siden annonceringen af Nikita Mazepin har hans rige far, tvivlsomme opførsel over for kvinder på sociale medier og Haas-racerens russiske farver trukket overskrifter.

Et godt sted at svare igen er på racerbanen, men her løb den 22-årige russer meget hurtigt tør for talent.

Både under tidtagning og på allerførste omgang af debuten levede han op til sit nye øgenavn: Mazespin.

Kun tre sving nåede han, før Haas-raceren endte i muren.

- Det var meget simpelt. Dækkene var kolde, og jeg lavede en fejl, forklarede Mazepin efterfølgende. 

- Jeg ramte kerben med for meget gas og mistede bilen. Der var ingen måde, at jeg kunne redde den igen. Teamet fortjente bedre, og det var bare en af de rigtig dårlige dage.

Foto: Giuseppe CACACE/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Giuseppe CACACE/AFP/Ritzau Scanpix
 

Meget bedre gik det ikke i den anden side af garagen. Et par omgange senere mistede Mick Schumacher også kontrollen helt alene og snurrede 360 grader.

Tyskeren gennemførte og bliver klassificeret 16’er og sidst af de kørere, som så det ternede flag. Det venter en lang sæson for Haas.

Sæsonpremieren viste, at det bliver Red Bull og Mercedes i kamp om mesterskabet med rosset bag sig.

Max Verstappen og Lewis Hamilton udkæmpede en episk kamp om sejren, og hvor vildt det end lyder, endte med det med en mirakuløs sejr til den syvfoldige verdensmester.

Hollænderen og Red Bull var hurtigst, og han overhalede rent faktisk Lewis Hamilton til allersidst. Men da overhalingen foregik uden for banen, blev Verstappen bedt om at give positionen tilbage.

Hamilton og Verstappen duellerede til det sidste om sejren. Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
Hamilton og Verstappen duellerede til det sidste om sejren. Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Advaret mod teamrivalen

Verstappen lugter blod

Trods et ihærdigt forsøg løb han tør for omgange, før han kunne gentage kunststykket. 

Denne søndag var der ingen hjælp fra den nye teamkammerat Sergio Pérez, som gamblede forkert under tidtagningen og startede 11’er. Honda-motoren stod af på formationsomgangen, så han startede sin Red Bull-debut fra pitlane.

Derfra kørte Pérez en femteplads hjem, og det står klart, at Red Bull er en trussel for Mercedes, hvis det er to mod to i front.

Verstappen mangler en væbner for at kunne slå Hamilton, men når han er ved hollænderens side, har Red Bull bilen til at slå Mercedes.

Red Bull var hurtigst i Bahrain, men Lewis Hamilton mest snu. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Red Bull var hurtigst i Bahrain, men Lewis Hamilton mest snu. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
 

11-årig skrev hjerteskærende brev: 'Frels min far'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvad lærte vi ellers?

Sebastian Vettel er langt fra fordums styrke. Han fik en dum straf under tidtagningen og endnu dummere ti sekunder, da han vædrede Esteban Ocon. Fem strafpoint på licensen uddelt på en dag må være rekord ...

Fernando Alonso kan stadig vride mere ud af en F1-racer end de fleste, og hans Alpine-racer hører ikke til griddens hurtigste. Udgik halvvejs med bremseproblemer.

Yuki Tsunoda imponerede i sin debut for Alpha Tauri med to point for en niendeplads. Kollegaen Pierre Gasly fik sit løb smadret, da han mistede en frontvinge, men bilen er hurtig.

Alpha Tauris unge japaner gjorde det strålende i sin debut. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Alpha Tauris unge japaner gjorde det strålende i sin debut. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
 

Skal nå ultimativt krav: En sæson fra Formel 1

Recept på fiasko: - Hvad tænker Haas på?!