McLaren-chef: Kevin styrket på bænken

- Vi tror på, Kevin har en fremtid i Formel 1, fastholder McLaren-chef Eric Boullier

Kevin Magnussen kan blive klog af at lære af sine holdkammerater, mener McLarens løbschef. (Foto: LAT/McLaren)
Kevin Magnussen kan blive klog af at lære af sine holdkammerater, mener McLarens løbschef. (Foto: LAT/McLaren)

Sæsonens første Formel 1-test blev uden deltagelse af McLaren-Hondas danske tredje- og testkører Kevin Magnussen, som heller ikke har udsigt til at skulle sidde i cockpittet i Barcelona senere på måneden.

Mens danskeren pønser på, om han overhovedet skal køre ræs i 2015 eller blot kigge sine holdkammerater over skulderen, bliver han ikke glemt af teamet - i hvert fald ikke udadtil.

Kevin Magnussen i et koncentreret øjeblik, før han triller ud på Interlagos-banen i São Paulo. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 McLaren-teamchef: Selvfølgelig kan Kevin vinde VM

Danskerens skæbne blev bragt på banen i F1.com's første længere interview med McLarens løbschef Eric Boulliler i denne sæsonen.

Den officielle hjemmeside ville vide, hvorfor Kevin Magnussen var blevet bænket til denne sæson:

- I et lang stykke tid stod det ikke klart, men til sidst gjorde det. Vi var nødt til at beslutte en strategi for holdet og firmaet, og vi gik med Fernando og Jenson.

- Men vi tror på, at Kevin har en fremtid i Formel 1. Jeg tror, han vil drage nytte af dette år og komme styrket tilbage ved at iagttage to verdensmestre, siger Eric Boullier.

- De søde billeder narrer vel ikke ikke nogen? Men Alonso er en vinder, og det har McLaren været, siger David Coulthard, som mener, at McLaren-Honda bør vinde mindst et grandprix i denne sæson. (Foto: LAT/McLaren) Formel 1 F1-legende: McLaren skal vinde i år

0 kommentarer
Vis kommentarer