McLaren dropper Formel 1-grandprix

McLaren vil ikke deltage i det australske Formel 1-grandprix i denne weekend

Formel 1-mandskabet McLaren har netop udsendt en pressemeddelelse om, at de ikke stiller til start i det australske grandprix.

En af teamets ansatte er nemlig blevet testet positiv for coronavirus.

'Den ansatte blev testet og isoleret, lige så snart han begyndte at udvise symptomer og bliver nu behandlet af det lokale sundhedsvæsen.'

'Holdet samarbejder nu med de relevante lokale myndigheder for at hjælpe dem med deres undersøgelser og analyser', skriver holdet.

McLarens øverste ledelse informerede Formel 1 og Det Internationale Motorsportsforbund, FIA, om beslutningen, lyder det.

Det betyder altså, at teamets to kørere, Carlos Sainz Jr. og Lando Norris, ikke får mulighed for at drøne med om point i weekenden.

Haas-teamet havde også sendt fire ansatte, der var gået i selvvalgt karantæne. Alle fire er dog testet negativ for virussen.

Det vides ikke, hvor den McLaren-ansatte er blevet smittet med virussen.

Australiens grand prix forventes i øvrigt fortsat at blive afviklet.

Formel 1 - 12. mar. 2020 - kl. 04:07 Ny mistanke: Flere Haas-folk i karantæne

Ferrari er omdrejningspunktet i en sag fra 2019 om en motor i Formel 1-bilen. Syv rivaliserende hold er sure over håndteringen af sagen, som ifølge holdene bør komme frem i lyset. Foto: Albert Gea/Reuters Formel 1 - 4. mar. 2020 - kl. 14:12 Ballade i Formel 1 - protester over Ferrari

Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet i årets Formel 1

84 kommentarer
Vis kommentarer