McLaren i sent comeback: Vi skal kæmpe mod Haas

Efter en overraskende test ligger Haas i den øvre del af midtefeltet, vurderer McLarens sportsdirektør Eric Boullier

Billeder fra Alonsos kaotiske test: Her bliver McLaren-raceren løftet væk på lastbil

MONTMELÓ (Ekstra Bladet): En af vintertestens skuffelser var den slumrende kæmpe McLaren, som efter skiftet til Renault-motor har sat næsen op efter at blande sig i topstriden.

De var imidlertid det team, som havde flest mekaniske problemer og mistede mest tid på banen.

Til allersidst efter et motorskift viste Fernando Alonso lidt af potentialet og noterede sig for sidstedagens næstbedste tid.

Et øjeblik tronede den dobbelte verdensmesters navn øverst på tidstavlen under den magiske grænse på 1,17 minutter rundt på Circuit de Barcelona-Catalunya. Kun for at se den uofficielle rekord annulleret, fordi han havde skåret et hjørne i sidste sektor, som kun er ment til motorcykler i MotoGP - og ikke Formel 1-racerne.

 

På en pressebriefing fredag erkendte McLarens sportsdirektør Eric Boullier, at tre topteams var stukket af. I stedet meldte han sig ind kampen om at være ‘best of the rest’ med Renault og Haas.

- Det ligner en kamp mellem Ferrari, Mercedes og Red Bull. Renault har udviklet sig meget, også Haas. Vi burde ligge deromkring, sagde franskmanden ifølge motorsport-magazin.com.

Fernando Alonso nåede kun syv omgange, før et turbo-problem relateret til olielækken tidligere på ugen, krævede et motorskift.

Eric Boullier giver et aggressivt design af bilen skylden, men fastholder, at McLaren efter skiftet fra Honda vil være konkurrencedygtige fra første på sæsonen.

I 2014 kom Eric Boullier til McLaren fra Lotus - franskmanden har ikke haft det nemt. Foto: Jan Sommer
I 2014 kom Eric Boullier til McLaren fra Lotus - franskmanden har ikke haft det nemt. Foto: Jan Sommer
 

Se også: Konkurrent om arrogant Hamilton: 'Giv mig din bil, hvis du keder dig'

Se også: Frygtindgydende advarsel til F1-rivaler: Knusende fremskridt

Se også: De smiler hos Haas: Helt skidt ser det ikke ud ...

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen