Med døden på bagsædet

- Kærligheden til den potentielt farlige sport er større end frygten - og sådan har alle racerkørere det, skriver Jason Watt i sin klumme på bagkant af den tragiske ulykke i F2-løbet på Spa

Ferrari-stjernen Charles Leclerc var venner med Anthoine Hubert. Her sørger han sammen med den afdødes mor. Foto: BENOIT DOPPAGNE/RITZAU SCANPIX
Ferrari-stjernen Charles Leclerc var venner med Anthoine Hubert. Her sørger han sammen med den afdødes mor. Foto: BENOIT DOPPAGNE/RITZAU SCANPIX

TITLEN PÅ DENNE klumme henviser til et udtryk, jeg engang hørte en dansk racerkører bruge om vores profession.

Udsagnet blev krydret med en beretning om, hvordan den pågældende højt profi-lerede racerkører altid pakkede sin kuffert om morgenen på hotellet. ' Fordi man ved jo aldrig, om man kommer tilbage', hed det.

Jeg har altid grinet af, hvad jeg synes var en dramatisering af dimensioner, men faktum er jo, at der er en vis form for sandhed i ovenstående.

En eller anden stakkel er jo blevet sendt tilbage til hotelværelset, hvor Anthoine Hubert boede for at pakke hans ting og tjekke ud.

Den del var blevet mindre pinefuld, hvis der blot havde stået en færdigpakket kuffert klar til at bære derfra.

SØNDAG MORGEN dagen derpå blev det planlagte Formel 2-løb aflyst, mens resten af racerkørere fra Formel 3, Porsche Supercup og Formel 1, gjorde sig klar til endnu en dag ' med døden på bagsædet'.

Hvordan er man overhovedet i stand til det, er der sikkert mange, der spørger.

Når jeg bliver spurgt ind til emnet, er mit korte svar - kærligheden til den potentielt farlige sport er større end frygten - og sådan har alle racerkørere det.

Klummen fortsætter billedet ...

Anthoine Hubert mistede livet på Spa-Francorchamps, da han først kørte galt og siden blev torpederet i Eau Rouge-kurven. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Anthoine Hubert mistede livet på Spa-Francorchamps, da han først kørte galt og siden blev torpederet i Eau Rouge-kurven. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
 

PÅ DEN MÅDE har man en gang for alle gjort op med sig selv, at man ikke skal stille sig selv spørgsmålet igen.

Man tager hjelmen på, og den slukker for kontakten, hvor frygt og tvivl sidder.

Hvis man i et løb har en episode, hvor det er tæt på at gå alvorligt galt, så bliver der ikke tænkt over det, før hjelmen bliver taget af.

Så har man et af de der ' hold da kæft det kunne have gået helt galt det der'-øjeblikke, men de er hurtigt glemt igen.

Dog vil jeg sige at nogle kørere har en større ubevist frygt end andre, og nogle kørere bliver også langsommere efter en større ulykke og forbliver kun en skygge af, hvad de engang var.

FOLK SOM MAX Verstappen og Kevin Magnussen tilhører dog næppe den kategori.

Verstappen har haft et par store ulykker, og især den i Monaco i 2015 hvor han kører op bag i Grosjean resulterede i en heftig tur frontalt i hegnet. Men det har ikke gjort ham en my langsommere.

Kevin Magnussen er også et klasseeksempel på racerkørernes selektive hukommelse.

I selv samme sving hvor Anthoine Hubert i sidste uge mistede livet, havde Kevin i 2015 et kæmpecrash i sin Renault.

Dette crash mindende faktisk ret meget om Huberts idet de ramte dækbarrieren stort set samme sted, men hvor Kevins bil blev fanget og stoppet af dækkene, da blev franskmandens F2-bil i stedet slynget ud på banen og påkørt af en bagfrakommende konkurrent.

Og det kostede ham livet.

Klummen fortsætter billedet ...

Anthoine Huberts bror står sammen med moderen og mindes deres familiemedlem. Foto: Nicolas Lambert/Ritzau Scanpix
Anthoine Huberts bror står sammen med moderen og mindes deres familiemedlem. Foto: Nicolas Lambert/Ritzau Scanpix
 

DA STARTEN GÅR til Formel 1-løbet dagen derpå, kører Kevin ned af bakken på vej mod ulykkesstedet, og han har både dødsfaldet dagen før samt sin egen store ulykke at kunne fylde tankerne med.

Men de to episoder var åbenbart ikke lige på nethinden hos K-Mag, fordi han giver sig i kast med en risikabel overhaling udenom på Pérez.

En klasseoverhaling som desværre ikke i første omgang kom med på tv, men nu i dagene efter har taget internettet med storm. Det er jo ikke fordi Magnussen, og de andre har et dødsønske eller er følelsesmæssigt handicappede.

Fordi når alt kommer til alt, så er motorsport væsentligt mere sikker, end det var for 20-30 år siden, hvor sikkerhed stort set ikke var noget, man gik op i.

Nogle gange sker der bare ulykker, som må tilskrives, at flere uheldige faktorer ramler sammen.

Klummen fortsætter billedet ...

Der bliver ryddet op efter ulykken. Juan Manuel Correas racer løftes bort. Foto: Remko de Waal/Ritzau Scanpix
Der bliver ryddet op efter ulykken. Juan Manuel Correas racer løftes bort. Foto: Remko de Waal/Ritzau Scanpix
 

Det var tilfældet med Hubert, men i den grad også med Jules Bianchi som mistede livet efter en ulykke på Suzuka, hvor han påkørte en gravko, som var ved at bugsere en bil væk.

Før Bianchis dødsulykke skal vi faktisk helt tilbage til Ayrton Sennas for at finde en dødsulykke i F1.

I 1993 STOD JEG faktisk på Donnington Park i England og så Ayrton Senna køre dem alle sønder og sammen. Der slog et lyn ned i mig, og jeg tog hjem og solgte bil, stereoanlæg og alt hvad jeg ejede af værdi, og satsede det hele på en drøm om at blive F1-kører.

Året efter vandt jeg mit første løb på dagen, hvor Senna kørte galt og mistede livet på Imola-banen.

Men det fik mig aldrig til at tvivle på mit valg - jeg havde smagt på, hvordan det føles at køre først over målstregen i et racerløb, og den slags er man faktisk villig til at betale med livet for at opleve igen.

Foto: Jan Sommer Formel 1 - 8. sep. 2019 - kl. 09:45 Gave til Kevin: Rykker frem

Formel 1 - 7. sep. 2019 - kl. 22:06 Ofrede kvalen: Nyt håb hos Haas

Formel 1 - 7. sep. 2019 - kl. 16:32 Ufatteligt rod på Monza: Komplet farce

Sådan ser holdopstillingen sandsynligvis ud for Haas i 2019, hvilket kan gå begge veje for Kevin Magnussens karriere. Foto: Glenn Dunbar/LAT Images Sport og Spil Debriefing fra Spa: Unik, men risikofyldt chance til Kevin

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere