Annonce:
Annonce:

Medie: Ferrari håber stadig på Haas-løsning - kommer Kevin i klemme?

Ifølge motorsport.com har Ferrari endnu ikke opgivet håbet om at få en af teamets unge talenter ind i folden hos Haas i næste sæson

Annonce:
Følg Formel 1

Haas-bossen Günther Steiner har slået det fast mange gange. Hos det amerikanske team sætter man også næste år lid til, at duoen Romain Grosjean og Kevin Magnussen kan sikre den ønskede succes.

Det standpunkt er ikke til at ændre. Selv ikke hvis motor-leverandørerne fra Ferrari skulle have ønske om en anden besætning. Og det har de angiveligt.

I oktober bragte magasinet Racer således et interview med Steiner, hvor han forklarede, at Ferrari havde udtrykt håb om at få et af teamets to talenter, G2-mester Charles Leclerc og den nuværende testkører Antonio Giovinazzi, ind i folden hos Haas for at få erfaring.

Annonce:

- De spurgte os, om vi kunne gøre noget, og vi sagde nej. Det er fint. Vi laver vores planer og prøver at planlægge så godt som muligt. Da vi skrev under med disse kørere, så skulle vi lave planer sammen. Vi er nødt til at have kontinuitet, siger Steiner i interviewet.

Men Ferrari har tilsyneladende ikke opgivet håbet endnu. I hvert fald beretter motorsport.com, at det italienske storhold endnu har ønske om at få Giovanazzi i en Haas-racer i 2018-sæsonen. Det til trods for, at både Magnussen og Grosjean altså er bekræftet fra teamets side.

Artiklen fortsætter under billedet ...

doc6xaqy0gkenp16gm5r4mm.jpg
Sauber bekræfter kontakt
Med til historien hører dog, at Sauber menes at være det mest oplagte mål for Ferrari i forhold til at plante Leclerc og Giovanazzi, som begge anses at have en stor fremtid i Formel 1.

Det anerkendte motorsports-medie mener som flere andre medier at vide, at franskmanden sågar allerede har sikret sig plads på det schweiziske hold - der ligesom Haas også får leveret motorer fra Ferrari.

Annonce:

Hos Sauber fortæller teamchef Frederic Vasseur, at man snart forventer at kunne løfte sløret for sammensætningen af kørere for den kommende sæson.

Lige nu er sæderne besat af Pascal Wehrlein og Marcus Ericsson, men det kan altså ende med en total udskiftning.

- Deadline er en uge før testen i Barcelona (slutningen af februar 2018, red.), men på et eller andet plan er vi nødt til at tage en beslutning. Men vi har ikke travlt. Jeg er ikke bekymret for markedet og de andre kørere, siger Vasseur.

- Vi diskuterer med Ferrari om en kører, og jeg tror, at vi vil få en. Trin for trin. Først er vi nødt til at tage en op og disktuere det emne, inden vi eventuel kan diskutere et andet, siger han.

Mens de unge Ferrari-talenter endnu ikke ved, om der er plads til dem på lejekontrakter i Formel 1-feltet næste år, har det italienske hold allerede sat navne på deres egen duo. Det bliver igen Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen, der skal køre de røde racere i 2018.

Annonce:

Se Kevin Magnussen fortælle om sit sensationelle Mexico-grandprix her:

Ferrari-pres: Pas på ryggen, Kevin

Fundamental ændring: Haas går ny vej mod 2018-racer

Ingen tvivl efter Kevins drømmerace: - Grosjean kan mærke presset 

F1 Stilling 2017

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: