Medie: Kevin foran Palmer i motor-køen

Kevin Magnussen er favorit til at få en af de nye Renault-motorer foran sin team-kammerat. Det mener en journalist fra mediet Auto motor und Sport

Kevin får ny motor. Hør mere her

Tirsdag og onsdag testede Kevin Magnussen og Renaults tredjekører, Esteban Ocon, teamets nye motor på Circuit de Barcelona-Catalunya. En motor, der menes at kunne race op mod et halvt sekund af Renaults-omgangstider. Så den kan Magnussen og co. ikke vente med at tage i brug.

Men meldingerne har hidtil gået på, at de nye motorer først får deres debut mellem 10. og 12 juni, hvor det canadiske Grand Prix i Montreal køres. Og altså ikke i Monaco, hvor næste løb køres. 

- Monaco er kendetegnet ved at være et meget langsomt race, og vi er nødt til at få bekræftet, om motoren er klar til at køre den slags løb, før vi sætter den i bilen, er meldingen fra Renaults tekniske direktør Bob Bell ifølge Autosport.

Se også: Gode nyheder fra ingeniøren: Så hurtig er Kevins nye motor

Men, hvis motoren alligevel bliver taget i brug til Monaco-grandprixet, så ender det nok med, at to ud af fire kørere bliver skuffede. Det mener Formel 1-journalisten Michael Schmidt fra mediet Auto motor und sport. For Renault leverer både motorer til Kevin og co. og til Red Bull-teamet. Og alle kan ikke få en motor på én gang. Men her Magnussen angiveligt en fordel, mener journalisten.

- Et problem er nok, at der på nuværende tidspunkt kun er få eksemplarer af motorerne. Renault-ingeniører sagde allerede i Barcelona, at kun to kopier er klar til grandprixet i Monaco. Det rejser det delikate spørgsmål: Hvem får dem? Det vil være lettere for Renault at vælge, hvilken kører, der skal have den ene motor, end det vil være for Red Bull. For Renault vil det nok blive sådan, at den bedst placerede Renault-kører i VM-stillingen, Kevin Magnussen, får den ene motor frem for Jolyon Palmer, skriver Michael Schmidt på Auto motor und Sport.

Det er gode nyheder for Kevin, hvis man skal tro den anerkendte tyske Formel 1-journalists vurdering.

Se også: Nu kan du endelig se det: Her støder Kevin sammen med Palmer

Til gengæld mener han, at det bliver sværere for Red Bull at vælge, hvem af deres kørere, der skal have den anden motor. Den mere rutinerede Daniel Ricciardo - eller kometen Max Verstappen på 18, som vandt i Barcelona?

- Red Bull står foran et afgørende spørgsmål om, hvem man vil give motoren. Verstappens første sejr giver allerede konflikt. Men for Mercedes-chefen Niki Lauda er svaret klart, skriver Michael Schmidt og henviser til, hvad Lauda har sagt om motor-kapløbet mellem Ricciardo og Verstappen.

- Jeg ville klart give motoren til Ricciardo. Max Verstappen er fremtidens mand, men på trods af al den hype, der har været omkring ham efter hans sejr, må man sige, at Ricciardo stadig er den bedste pakke overordnet, har Lauda udtalt.

Nu er spørgsmålet bare, om motorerne får debut i Monaco, eller om det først sker i Montreal to uger efter. Ifølge Bild bliver de nye motorer taget i brug allerede i Monaco.

Monacos Grand Prix køres fra den 26.-29. maj.

Se Kevin Magnussen brage ind i teamkammerat Jolyon Palmer:

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere