Melbourne kun begyndelsen: Masseaflysning i F1

De kommende seks Formel 1-grandprixer står til at blive aflyst, erfarer Ekstra Bladet

F1-entusiaster kommer til at se langt efter næste løb, men hvad sker der i kulissen, og hvorfor er der ingen officiel udmelding? F1-reporter Jonas Hüttel giver seneste nyt fra Melbourne. Producer: Lasse Brøndal

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Gaderæset i Aserbajdsjans hovedstad Baku 14. juni tegner til at blive indledningen på 2020-sæsonen i Formel 1.

Ekstra Bladet erfarer fra en længere række kilder i paddocken, at man opererer med en forventning om en snarlig masseaflysning af løb til og med maj.

Natten til fredag dansk tid blev Australiens Grand Prix aflyst, men det er kun begyndelsen.

Sportens kommercielle ejere er påfaldende tavse, om end der i princippet skal køres allerede om en uge i Bahrain og om tre i Vietnam.

Mens teammedlemmer forlod paddocken med retning mod lufthavnen og deres europæiske hovedkvarterer, afholdt F1’s øverste chef, Chase Carey, pressemøde uden at ville bekræfte, hvad alle ved.

De næste to løb er allerede aflyst.

- Lige nu er fokus på begivenhederne denne weekend. Jeg er lige kommet fra Vietnam, og vi diskuterer med partnere til de kommende løb. Først håndterer vi udfordringerne og problemerne her. I de kommende dage vil vi tage stilling til de næste løb. Det er en ret svær situation at forudsige, som tingene hele tiden udvikler sig, sagde Carey.

Fra holdene siver imidlertid information om, at grandprixerne i Holland, Spanien og Monaco ligeledes afblæses grundet coronapandemien.

Forventningen er, at der går måneder, før der køres racerløb.

McLaren-kickstartede coronakrisen i Formel 1. Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix
McLaren-kickstartede coronakrisen i Formel 1. Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix
 

McLaren er i skrivende stund hårdest ramt med et enkelt coronatilfælde. 14 af dennes kollegaer er imidlertid sat i karantæne på et hotel i Melbourne. Selv om de syv øvrige tests - heraf fire fra Haas - alle testede negativt, er det kun et spørgsmål om tid, før de næste tilfælde dukker op.

Se også: Coronafrygten hviler over F1: - Som om vi er i en film

Haas-teamchef Günther Steiner stjæler igen billedet i Netflix-serien 'Drive to Survive'. Foto: Netflix Formel 1 - 17. feb. 2020 - kl. 10:00 Netflix afslører Haas-drama: - I er to fucking idioter

Sportens ejere Liberty Media nøler, fordi de slås med de lokale arrangører om, hvem der skal betale regningen, når racercirkusset går i stå.

Andre motorsportsserier som WEC og Formel E har allerede annonceret omfattende aflysninger.

Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet i årets Formel 1

Sport og Spil Forstå Kevins nye racer

27 kommentarer
Vis kommentarer