Mercedes-boss glad for Kevins comeback

Toto Wolff bifalder, hvordan man i år ser flere talentfulde – ikke blot rige – kørere presse sig på i Formel 1

Mange er glade for gensynet med Kevin - herunder også Mercedes-teamchef Toto Wolff. (Foto: Jan Sommer)
Mange er glade for gensynet med Kevin - herunder også Mercedes-teamchef Toto Wolff. (Foto: Jan Sommer)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Årets Formel 1-grid byder på tre rookies samt et comeback til Kevin Magnussen. På samme tid har betalingskøreren over alle, Pastor Maldonado, forladt sporten, ligesom økonomisk trængte Lotus er skiftet ud med ambitiøse og velpolstrede Renault.

Udviklingen bifalder Mercedes’ teamchef Toto Wolff.

- Tidligere var det kun Red Bull, som tog sig af unge kørere og gjorde dem klar til Formel 1 - baseret på deres evner.

- Nu er Renault tilbage og har Esteban Ocon med sig, Kevin Magnussen er tilbage i en racerbil, Pascal Wehrlein sidder i en Manor, og vi har endnu et team med økonomiske ressourcer, siger østrigeren.

Kevin er mere end tilfreds med det, bilen har præsteret hidtil. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 23. mar. 2016 - kl. 06:28 Overrasket Kevin: Vi har en rigtig god bil

Han har selv været med til at hjælpe to af talenterne på vej. Mercedes har placeret DTM-mesteren Pascal Wehrlein hos Manor, som i denne sæson er skiftet til tyske hestekræfter.

Samtidig har verdensmestrene udlånt sit franske stortalent Esteban Ocon til Renault, hvor han fungerer som tredjekører. Ocon er dog stadig en del af Mercedes’ talentprogram og overtager i år Pascal Wehrleins sæde i det tyske standardvognsmesterskab, DTM.

- For os gælder det om at finde de rigtige steder. Det giver ingen mening at oppuste et system med masser af unge kørere, hvis du ikke har plads til dem i Formel 1. Med Esteban og Renault mener jeg, at vi har fundet en god fælles løsning.

- Også med Pascal. Det er en meget anderledes udfordring for ham i år sammenlignet med i fjor. Vi må se, hvordan det går, siger Toto Wolff.

Hos Mercedes udløber Nico Rosbergs kontrakt efter denne sæson, så tyskerne kan vælge at forfremme Wehrlein allerede efter år.

Esteban Ocon spås også en fremtid i Formel 1 inden for et par år med Kevin Magnussens Renault-team som oplagt destination, hvis GP3-mesteren kan købes fri af Mercedes.

De to øvrige rookies på 2016-gridden er Jolyon Palmer (Renault) samt Rio Haryanto (Manor).

Se også: Trods to nederlag: Kevin er bedre end Palmer

Jan Magnussen manglede heldet i Sebring. (Foto: RICHARD PRINCE / RICHARD DOLE) Motorsport - 20. mar. 2016 - kl. 10:06 Surt show for 'Big-Mag' - Kevins far i barrieren

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere