Mercedes-boss om vilde rygter: 'Måske har de festet for meget'

BBC-eksperts påstand er helt ude i hampen, understreger Mercedes-bossen Toto Wolff

Mercedes bliver i Formel 1, understreger Toto Wolff. Foto: Jan Sommer.
Mercedes bliver i Formel 1, understreger Toto Wolff. Foto: Jan Sommer.

Det er svært at forestille sig Formel 1 uden det tyske super-team Mercedes,

Godt nok har Lewis Hamilton og co. haft deres udfordringer at bokse med i denne sæson, hvor især dækproblemer har gjort livet surt for tyskerne, men med tre VM-titler på stribe har de sølvfarvede racere i den grad siddet på flæsket i de seneste sæsoner.

Men alting har en ende, og ifølge Eddie Jordan kan Mercedes allerede forlade F1-serien efter næste sæson.

Den tidligere team-ejer, der i dag er ekspert hos BBC, lod nemlig noget af en bombe falde efter GP'et i Monaco, hvor han hævdede, at de seneste års førerhunde snart kan være fortid i verdens fornemmeste motorsportsserie.

Overfor tyske medier fremførte Jordan, der i sin tid gav selveste Michael Schumacher chancen bag et F1-rat, sin teori om, at Mercedes efter 2018 ville begrænse aktiviteterne i Formel 1 til at producere motorer.

Han udtalte, at det var en overvejelse, han selv ville gøre sig, hvis han var Mercedes-chef, og han hævder, at han i Monaco luftede sine tanker overfor Dieter Zetsche, der som øverste chef hos Daimler fører det store ord hos Mercedes.

Ifølge Eddie Jordan efterlod Zetsche ikke indtrykket af, 'at disse tanker var forkerte'.

Og da Eddie Jordan var manden, der breakede store nyheder som Lewis Hamiltons skifte til netop Mercedes, Michael Schumachers comeback i 2010 og Felipe Massa afgang fra Ferrari, blev der lyttet.

Eddie Jordan ville fokusere på motorerne, hvis han var Mercedes-chef. Foto: All Over Press.
Eddie Jordan ville fokusere på motorerne, hvis han var Mercedes-chef. Foto: All Over Press.
 

Men forkerte, det er de, understreger sportschefen hos Mercedes, Toto  Wolff ifølge Auto-Bild.

- Monaco er et sted, hvor folk holder af at feste, og det tyder på, at der er nogen, der har festet en smule for meget, tordner Wolff i en pressemeddelelse.

- Disse nyheder er fuldstændigt ufunderede og afspejler intet andet end de drilagtige spekulationer fra et enkelt individ. Mercedes har solide kontrakter omkring deltagelsen i Formel 1 frem til slutningen af 2020. Og vi er i øjeblikket i diskussioner omkring den næste konkurrencemæssige cyklus med sportens nye ejere, fastslår sportschefen.

I denne sæson har Mercedes haft svært ved at følge med Ferrarri, og efter seks GP'er fører italierners Sebastian Vettel VM-tabellen efter tre sejre, en mere end Lewis Hamilton, som er 25 point efter på andenpladsen.

Dorte Riis Madsen og hendes advokat Martin Dahl Pedersen ankommer til byretten til det første retsmøde i sagen mod Magnussen. Foto: Jan Sommer. Formel 1 - 7. jun. 2017 - kl. 13:38 Kræver millioner af Magnussen: 'Jeg ønsker ham kun det bedste'

Se også: Fiasko i Monaco: Nu kommer Mercedes med overraskende erkendelse

Se også: Kevin om speciel bane: ’Det kræver store nosser’

Se også: Kevins kontroversielle manager: En ros skal hun have

Danskeren i aktion på banen i Monaco. Foto: AP Sport og Spil Jason Watt: Her er min karakter til Kevin i Monaco

Next stop Canada:

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere