MONTREAL (Ekstra Bladet): Rivaliseringen mellem Lewis Hamilton og Nico Rosberg kostede senest Mercedes sejren i Barcelona, da de førende i kombattanter i VM-stillingen kørte hinanden af banen på første omgang.
Også i Canada var der kontakt mellem sølvpilene. Sebastian Vettel overraskede dem i starten, så Nico Rosberg begik en fejl, der tvang ham ud af første sving.
Selv om der i kulisserne bliver talt med store ord, og Mercedes ikke ønsker at smide sejre, fordi deres kørere ligger i intern krig, bifalder deres teamchef Toto Wolff de tidligere gokart-kammeraters rivalisering.
- Det bedste kampe i Formel 1 har været mellem teamkammerater som Senna-Prost og Mansell-Piquet, så det accepterer vi, sagde Wolff til motorsport.com i Canada.
- Og om 10, 20 eller 30 år, når vi åbner magasiner og bøger, vil Rosberg-Hamilton-kampen stå som en af disse ikoniske rivaliseringer mellem teamkammerater.
- Formel 1 har brug for kontroverser på og uden for banen. Og vi vil ikke være for kontrollerende eller for forretningsagtige i at glatte ud i offentligheden.
- Ingen har lyst til at læse overskriften ‘bedste-kammerater Rosberg og Hamilton prøver at undgå hinanden til fordel for brandet’. Du er nødt til at acceptere, at det er en del af sporten, siger Toto Wolff.
En befriende udmelding fra Mercedes-chefen i en paddock, hvor en hær af pr-folk oppasser kørerne, og hvor Red Bull og Ferrari har indhentet en stor del af tyskerens forspring.
Nico Rosbergs kontrakt udløber efter denne sæson, men der forhandles i øjeblikket en ventet forlængelse med Mercedes.
Miraklet udeblev for Kevin: Ferrari-bommert koster Vettel sejren
Efter to Hamilton-sejre i træk er der fornyet spænding om VM-trofæet, hvor blot ni point adskiller Mercedes-duen med 14 resterende løb igen.
Red Bull og Ferrari nærmer sig dog og har lukket en stor del af hullet til de suveræne tyskere. De skal bare gøre arbejdet helt færdigt.
Kevin forklarer sit crash: Den tog røven på mig
I Monaco kostede Red Bull-mekanikerne Daniel Ricciardo sejren - i Montreal traf Ferrari (igen) en tvivlsom beslutning med at give Sebastian Vettel et ekstra pitstop i forhold til Mercedes.
- I bagklogskabens klare lys skulle vi måske have gjort det anderledes, men det er en beslutning, vi træffer som et team. Det er altid nemmere bagefter, sagde Vettel på pressekonferencen efter løbet.
Imens teamchefen Maurizio Arrivabene i paddocken konstaterede, at Ferraris beslutning var forkert.
Kevin gør status: Jeg har leveret
Rosberg kom aldrig igen efter sin dårlige start - her bliver han afvist af Verstappen: