Kevin Magnussen er fortid i Formel 1, men næste generation af unge danske aspiranter til motorsportens fineste klasse presser sig på.
Hos Renault er Christian Lundgaard ved at blive formet til en af fremtidens stjerner, men tirsdag er han ikke længere den eneste dansker i et Formel 1-akademi.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger bliver Frederik Vesti nemlig præsenteret som nyeste medlem af Mercedes' talentprogram.
Den 19-årige jyde går dermed i fodsporene på de nuværende F1-kørere George Russell og Esteban Ocon, hvis karrierer begge er skabt og styret af sportens mest suveræne team.
Efter to sæsoner i tysk Formel 4 scorede Frederik Vesti i 2019 karrierens største triumf, da han sikrede mesterskabet i Formel 3 Regional.
2020 tilbragte han i F3, hvor det blev til en samlet fjerdeplads inklusiv sejre i sæsonens to sidste hovedløb.
Til 2021 skifter fra Prema Powerteam til ART Grand Prix; dette er ikke officielt, men en offentlig hemmelighed i paddocken.
Kravet til den sæson vil utvivlsomt være en topplacering i mesterskabet.
Glæd dig til F1 i 2021 - selv uden Kevin
Dansk stortalent flirter med Mercedes
Som del af Mercedes talentprogram vil Vesti blive skolet som Formel 1-kører med tid i simulator og på sigt mulighed for at teste for sportens bedste team.
Hvis han leverer resultaterne, er Formel 1-drømmen pludselig kommet et meget stort skridt nærmere.
Årets F3-sæson afvikles over 21 løb fordelt på syv afdelinger med start i Barcelona og finale på Circuits of the Americas i Austin til efteråret.
Eksperten overrasker: Går på rov hos miniputterne