Mercedes sprænger banken: Vil forgylde Hamilton

Lewis Hamilton står foran en kontrakt-forlængelse, som ifølge britiske medier vil indbringe Formel 1-verdensmesteren en årsløn på over en halv milliard kroner

Mercedes er klar til at forgylde Lewis Hamilton. Foto: HAMAD I MOHAMMED/Reuters/Ritzau Scanpix
Mercedes er klar til at forgylde Lewis Hamilton. Foto: HAMAD I MOHAMMED/Reuters/Ritzau Scanpix

De seneste seks års Formel 1-verdensmestre, Mercedes, står klar med det helt store checkhæfte for at sikre en kontrakt-forlængelse med deres britiske superstjerne Lewis Hamilton.

Det slog teamchefen Toto Wolff fast, som teamet præsenterede sine 2020-farver i London.

- Du er nødt til respektere, at en sportsstjerne på toppen af sine evner og karriere har en begrænset levetid, hvor han er i stand til at tjene denne her slags 'super-penge', sagde Mercedes-bossen på sit pressemøde ifølge PA.

- Vi respekterer det, og vi respekterer, hvad Lewis bidrager til Mercedes både på og uden for banen. På samme vis har Lewis altid respekteret, at vi er Mercedes, og der er visse finansielle virkeligheder, som er vigtige for os.

- Pengene har aldrig været et slående punkt mellem os; det handlede mere om frihed og hans projekter, siger Wolff.

Flere britiske medier - heriblandt The Sun - spekulerer i en ny treårig kontrakt til den seksdobbelte nu 35-årige verdensmester med en årsløn på op til en halv milliard kroner (60 millioner pund) afhængigt af bonusser. Hamiltons nuværende kontrakt skulle være op til 350 millioner værd om året.

Teamchef Toto Wolff - her i selskab med bestyrelsformanden for den nye Mercedes-sponsor Ineos - genoptager kontraktforhandlinger med Lewis Hamilton før vintertest. Han forventer, at det bliver en formsag. Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix
Teamchef Toto Wolff - her i selskab med bestyrelsformanden for den nye Mercedes-sponsor Ineos - genoptager kontraktforhandlinger med Lewis Hamilton før vintertest. Han forventer, at det bliver en formsag. Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix
 

Parterne har ikke talt sammen siden før Mercedes' julefest, men vil genoptage forhandlingerne, når de ser hinanden før de kommende vintertest i Barcelona.

Efter seks konstruktør-mesterskaber i træk og fem kørertitler til Hamilton er forlængelsen en formsag. Ikke mindst efter rivalerne Ferrari og Red Bull henover vinterpausen har fremtiden på plads med langtidskontrakter til henholdsvis Charles Leclerc og Max Verstappen.

- Jeg ved, at Lewis ønsker at være i den hurtigste bil, så der et fælles mål. Det er et oplagt partnerskab, siger Toto Wolff.

Kørernes feedback er guld værd - for det er i sidste ende dem, der skal få maskineriet til at se godt ud. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Formel 1 - 10. feb. 2020 - kl. 09:29 Grosjean tager æren: - Havde jeg ikke sagt noget...

Kevin Magnussen sagde adios med en kørerdragt, hvorpå der var skrevet: 'Thanks for 3 fantastic years. I learned a lot from you and I really think you are a fantastic engineer, and I know you will do great at McLaren. Vamos” Formel 1 - 7. feb. 2020 - kl. 06:22 Stort tab for Kevin: - Det er lidt af en mavepuster

Lanceringen af Mercedes-farverne bød også på et velkommen til et nyt femårigt samarbejde med Ineos; den britiske kemivirksomhed som også er storsponsor i cykelsport.

Mercedes-teamchefen benyttede lejligheden til at fastslå, at selv om moderselskabet Daimler står foran at fyre op mod 15.000 ansatte, har den tyske bilgigant ingen planer om at trække sig fra Formel 1.

- Vi er her på den lange bane. Formel 1 er en fantastisk marketingsplatform for vores brand. Det her er, hvad vi gør. Vi bygger racerbiler, og vi bygger gadebiler. F1 er den ypperste platform for hybrid-teknologi, sagde Wolff ifølge Autosport.

Dette er Mercedes' 2019-racer, men med det teamets 2020-farver. Ineos-brandingen ses omkring luftindtaget over køreren. Den enkelte røde stjerne for at ære afdøde Niki Lauda er stadig på bilen. Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix
Dette er Mercedes' 2019-racer, men med det teamets 2020-farver. Ineos-brandingen ses omkring luftindtaget over køreren. Den enkelte røde stjerne for at ære afdøde Niki Lauda er stadig på bilen. Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix

Lewis Hamilton har tårnhøje forventninger til sig selv for den kommende sæson. Foto: Hamad Mohammed / Ritzau Scanpix. Formel 1 - 17. jan. 2020 - kl. 08:43 Selvtilliden i orden: - Jeg bliver en maskine i år

Se også: Stopper rygterne: Lander kæmpe aftale

Rygtehistorier om et potentielt Mercedes-exit, som led af en større Daimler-spareplan, fik en bredside med på vejen.

- F1 har altid været storleverandør af overskrifter henover vinterpausen. Alene ved manglen på løbsresultater og kontroverser fra banen, sælger en chok-overskrift altid. Med det in mente overrasker det mig altid, at når en eller anden tosse skriver noget på en internetside, så bliver det samlet op af andre. Det var en total vrøvlehistorie, og det blev sat på plads af Daimlers CEO den efterfølgende dag, siger Wolff. 

Sebastian Vettel kan sætte gang i en større rokade, hvis tyskeren enten går på pension eller stopper hos Ferrari. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Rokade lurer: Orkanvarsel i Formel 1

Et hybrid mellem Kevin Magnussen og Romain Grosjean ville være tæt på en perfekt racerkører, mener Ayao Komatsu (t.h.). Men begge har områder, hvor de kan forbedre sig. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Han har alle data: Her skal Kevin forbedre sig

Midterfeltet ser igen så tæt ud, at det er næste umuligt at spå om på forhånd. Ekstra Bladet gør forsøget. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kamikaze-tips før F1-start: Sådan er holdenes 2020-form

114 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere