Mercedes-top i det røde felt efter Ferrari-sabotage

Beskyldningerne føg gennem luften efter Storbritanniens Grand Prix. Mandag var Lewis Hamilton dog på sociale medier med en undskyldning: - Nogle gange siger vi dumt lort

Temperamenterne blev luftet mange steder efter det dramatiske grandprix på Silverstone. Og bølgerne gik rigtigt højt hos Mercedes, som antydede decideret sabotage fra Ferrari på grund af Kimi Räikkönens sammenstød med Lewis Hamilton.

Set i den kontekst, at Sebastian Vettel for to uger siden i Frankrig kørte ind i Valtteri Bottas i starten.

- Det koster en masse konstruktør-point. For at bruge James Allisons (teknisk chef) ord; tror du, det er med vilje eller inkompetence? Det er op til os at bedømme, sagde Toto Wolff på britisk Sky.

Teamchefen mente dog, at episoden, som udløste ti sekunders straf til Ferraris finne, var en racing-hændelse.

doc70xrg8umhqs14qo5iopj.jpg 

Æresformand Niki Lauda kaldte episoden 'unfair' og 'ikke sjov', mens Lewis Hamilton på podiet antydede urent trav.

- Interessant taktik fra deres side vil jeg sige, men vi gør, hvad vi kan for at kæmpe mod dem og forbedre os til det kommende løb, sagde den britiske hjemmebanehelt, som kunne have vundet for sjette gang på Silverstone.

Han uddybede kommentaren på den efterfølgende pressekonference.

- Nu er det to løb, hvor Ferrari har kørt en Mercedes af, og en fem sekunders straf og en ti sekunders straf føles ikke ... i sidste ende ødelægger det løbet. Og det er mange point, som Valtteri og jeg har tabt i de to scenarier.

Ferrari-duoen rystede kun på hovederne.

- Jeg synes, det er ret fjollet at tro, at hvad der skete var med vilje. Jeg skulle være temmelig præcis for at køre nogen af. I Frankrig kostede det min frontvinge og ødelagde mit løb, sagde Sebastian Vettel.

For åben skærm undskyldte Kimi Räikkönen og erkendte, at de ti sekunders straf var på sin plads. Fejlen var hans.

Lewis Hamilton ænsede ikke finnen et blik, men tyede til Instagram mandag for at præcisere.

- Kimi sagde undskyld, det accepterer jeg, og vi bevæger os videre. Det var en racing-hændelse og ikke mere. Nogle gange siger vi noget dumt lort og lærer af det ...

Tom Kristensen og de andre stewards havde travlt hele weekenden. Men udover de ti sekunder og to strafpoint på licensen til Kimi Räikkönen uddelte de kun en rigtig straf. Læs mere om Tom Kristensens job som F1-steward her.

Nu piber Alonso igen: De er blødsødne over for Kevin

Jason Watt har fået nok: Hold nu kæft og kør

aas-kører bortvist: Ramte teamkammerat med vilje og brugte mobil i raceren

Pierre Gasly fik fem sekunder og to hak i licensen for sit sammenstød med Sergio Perez til allersidst. Hvilket kostede franskmanden sin tiendeplads og et point.

Han var alt andet end tilfreds:

- Latterligt. Hver weekend er der kontakt, uden der sker noget. Det er en del af racing, og hvad der gør det spændende. Det var en tæt kamp, jeg nød den. Lad os nu bare køre race og stoppe al det pis med straffe, skriver Gasly på Twitter.

doc70xrg8qqqvd1lq2u1czo.jpg

Debriefing fra Silverstone: Uacceptabelt - vægten tipper for Grosjean

Tålmodigheden sluppet op med kaospiloten Grosjean: - Han skal ud

Hårde hug fra Watt: Det må høre op!

Romains største krise: Jeg fortjente en på synet

Med dommer Tom i F1-kulissen: De skal køre hårdt, men fair!

F1 stilling 2018

21 kommentarer
Vis kommentarer