Annonce:
Annonce:

Mick har taget et kæmpe skridt

Kevin Magnussen glæder sig over kollegaens fremskridt, selv om han for anden weekend blev slået af den unge tysker

×
Annonce:
Følg Formel 1

Det holdt hårdt, men for anden weekend i træk lykkedes det Haas-teamet at score point med begge biler.

To gange dobbeltpoint i træk skal man tilbage til jubelsæsonen i 2018 for at finde.

Oven på en serie af uheld, fejl og tekniske problemer i begge sider af garagen har Haas-duoen endelig igen forløst potentialet i VF-22-raceren.

Nok så vigtigt samtidigt for Mick Schumacher har hævet sit niveau betragteligt. Tyskeren var hurtigere end Kevin Magnussen i løbet og sluttede sekser, mens et motorproblem hæmmede Kevin Magnussen, så han ikke var i stand til at holde McLarens Lando Norris bag sig.

Mick Schumacher i selskab med Kevin Magnussens tidligere løbsingeniør Gary Gannon. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Mick Schumacher i selskab med Kevin Magnussens tidligere løbsingeniør Gary Gannon. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Ottendepladsen til danskeren betragtede han nu stadig som en kæmpe succes, og han havde ingen kvaler ved at tabe den interne duel til Mick Schumacher for anden weekend i træk.

Annonce:

- Jeg er glad på både hans og teamets vegne. Vi er nu syvere i mesterskabet, og vi har brug for, at vi begge leverer. Det er hårdt, når man er den eneste, der scorer point. Det er bedst for teamet, når vi begge er der, og Mick har taget et kæmpe skridt de seneste to weekender, sagde Kevin Magnussen efter løbet.

Kollegaen startede to placeringer længere tilbage som nier efter sprint-kvalifikationen og gled forbi på 31. omgang - uden kamp.

- Hvis han er hurtigere, er der ingen grund til at blokere ham. Jeg er her for at hjælpe teamet, ikke for at vinde verdensmesterskabet. Jeg er ikke i den position. Forhåbentlig kommer jeg det en dag, men jeg er holdspiller, og jeg er glad for vores dobbelte point. Havde du set mig blokere som en vildmand, var det måske ikke lykkedes, sagde danskeren.

Lewis Hamilton og Mick Schumacher havde for anden dag i træk drabelige dueller. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix
Lewis Hamilton og Mick Schumacher havde for anden dag i træk drabelige dueller. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix
 

Mick Schumacher var naturligvis lykkelig over sit hidtil bedste resultat i Formel 1:

- Hurtigt følte jeg, at det ikke ville blive et løb med kun et stop på grund af måden, som dækkene opførte sig på. Vinden skiftede meget og var svær at håndtere.

Annonce:

- Det var barskt derude, men dobbeltpoint igen efter Silverstone, så hele teamet kan være glad for resultatet. At blive stemt ind som dagens kører er også fantastisk, så tak for det, sagde tyskeren.

Under lørdagens sprintkvalifikation tog teamet en beslutning om at ofre Mick Schumacher strategisk for at sikre Kevin Magnussens syvendeplads og de medfølgende to sikre point.

Det fornøjede ham ikke, selv om teamchef Günther Steiner på forhånd havde fortalt duoen, at den forreste kører ville få prioritet.

Lewis Hamilton fik igen lov til at kæmpe mod Haas. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Lewis Hamilton fik igen lov til at kæmpe mod Haas. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Strategien blev perfekt udført, mente bossen, og det samme kan siges om selve grandprixet, og hvad det gør for stillingen.

- Et fantastisk resultat for teamet, og vi er tilbage som syvere i mesterskabet. Der var et mindre problem med Kevins motor, men alt gik så perfekt, som det kunne, lød det fra Steiner.

I den individuelle stilling rykker Mick Schumacher frem til 15. pladsen med sine 12 point, mens Kevin Magnussen har 22 point på 11. pladsen.

Kevin Magnussen nye tilgang som 'holdspiller', giver chefingeniør Ayao Komatsu en mere indgående forklaring på i dette interview.

Fik du læst?

Klar Haas-plan: Måtte ofre Mick

Watt: Fatter ikke Ferrari

Trak nitte i regnlotteri: Mareridt for dansk F1-håb

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

... Se billederne

Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: