Millionerne ruller: Så dyrt er det at holde Schumacher i live

Det koster mange, mange millioner at kæmpe for håbet for at få Michael Schumacher tilbage til livet

Michael Schumacher med konen Corinna før den tyske Formel 1-kørers skiulykke (Foto: AP)
Michael Schumacher med konen Corinna før den tyske Formel 1-kørers skiulykke (Foto: AP)

- Jeg har nyheder, og desværre er de ikke gode.

Michael Schumachers tidligere chef hos Ferrari, Luca di Montezemolo, kom tidligere på måneden med den nedslående og lettere kryptiske melding på tyskerens tilstand.

Montezemolo er en af de få, der har fået lov til at besøge Schumacher i hans hjem i Schweiz, men den tidligere Formel 1-stjernes tilstand er altså fortsat langt fra optimal efter skiulykken i de franske alper i december 2013.

Og ifølge den schweiziske avis Bilanz så er det bestemt ikke er billigt at passe og pleje tyskeren.

Meldingerne går på, at 15 læger, sygeplejersker og specialister arbejder regelmæssigt med Schumacher, og det koster familien 140.000 euro om ugen - svarende til 1.045.000 kroner om ugen eller 54,3 millioner kroner om året.

Alt sammen for at redde tyskerens liv og i håb om helbredelse.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er sådan, vi husker Michael Schumacher (Foto: All Over Press)
Det er sådan, vi husker Michael Schumacher (Foto: All Over Press)

Se også: Schumacher-lejren afslører: Derfor kender ingen hans tilstand

Se også: Spydig kronik stikker til Schumachers familie: Er alt håb ude?

Piecuch Stani arbejder i den go-kart-klub, hvor Michael Schumacher var medlem som barn. Den tyske verdensstjerne er fortsat med at besøge klubben år efter år længe efter, at han blev berømt. Men som følge af det tragiske uheld sidste år, er det uvist, om han nogensinde viser sig her igen. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Sport og Spil Et år efter Schumacher-ulykken: Barndomsbyen er i dyb sorg

Schumacher-familien står dog ikke lige og mangler penge og kan derfor sagtens tilbyde Michael Schumacher den bedste behandling.

Bilanz skriver, at Michael Schumacher har en formue på 700 millioner euro - eller 5,2 milliarder danske kroner.

Dermed skulle Schumacher stadig være den næstrigeste aktør i Formel 1-cirkusset - kun overgået af den britiske chef for hele Formel 1, Bernie Ecclestone, med 20,9 milliarder kroner.

Og man skal ikke være bekymret for, at Schumachers penge pludselig slipper op. De 54,3 millioner i årlig betaling for læger og specialister skulle således gå nogenlunde op med tyskerens sponsorindtægter fra Mercedes Benz og finansselskabet DVAG, der begge har valgt at fortsætte støtte, mens Schumacher forsøger at komme tilbage til livet.

Mens Schumacher altså har en formue på 5,2 milliarder kroner, så har Formel 1-chefen hos Mercedes, Toto Wolf, omkring 2,6 milliarder, mens kørere som Kimi Räikkönen og Sebastien Vettel blot har 895 millioner kroner liggende på kistebunden.

Se video fra Schumachers hjelm-kamera i tv-playeren over artiklen

Michael Schumacher med konen Corinna før den tyske Formel 1-kørers skiulykke (Foto: AP)
Michael Schumacher med konen Corinna før den tyske Formel 1-kørers skiulykke (Foto: AP)
 

Se også: Schumachers tidligere chef: Det er ikke gode nyheder

Se også: Schumacher får uventet hjælp fra højeste sted

Mens Schumachers tilstand altså fortsat ikke er den bedste, så kan man i Tyskland glæde sig over, at man netop har fået endnu en kører ind i Formel 1.

Og den 21-årige Pascal Wehrlein, der er ny Manor-kører, har faktisk en del af takke netop Michael Schumacher for.

- Jeg kørte gocart 2008 og 2009, og Michael Schumacher var på plads præcis den dag, hvor det skulle besluttes, hvem der skulle i ADAC Formel Masters. Det var ham, der tog beslutningen, og jeg var en af de to, der blev valgt. På den måde er han pioner for min karriere, siger Wehrlein til Bild.

Og Schumacher så rigtigt, for i løbet af syv år tog Wehrlein vejen fra gocart til ADAC Formel Masters til Formel 3 og DTM, og som 21-årig står han nu i Formel 1. Til sammenligning var Michael Schumacher 22, da han debuterede i Formel 1, og siden vandt han VM-titlen syv gange.

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere