Miniputten lukker: F1-exit får betydning for Kevin

De talentfulde F1-aspiranter får, efter Manors lukning, sværere ved at træde ind i det fine selskab. Også Kevin Magnussen vil mærke Manors fravær, mener motorsportsekspert Jason Watt

Manors Formel 1-racer kommer ikke til start i 2017, hvilket, ifølge Jason Watt, er et stort tab for sporten. Arkivfoto: Moises Castillo/AP
Manors Formel 1-racer kommer ikke til start i 2017, hvilket, ifølge Jason Watt, er et stort tab for sporten. Arkivfoto: Moises Castillo/AP

Det blev blot til en enkelt sæson i det gode selskab for det britiske Formel 1-team Manor Racing, der fredag meddelte, at man drejer nøglen rundt, da økonomien ikke kunne hænge sammen.

Og selv om Manor-teamet har brugt den forgangne sæson på at slutte bagerst i Formel 1-feltet, når racerne har set det ternede flag, så er det et stort tab for motorsportens ypperste klasse, at Manor Racing ikke eksisterer længere.

Det mener Ekstra Bladets motorsportsekspert, Jason Watt:

- Det er på grænsen til det meget sørgelige, at Manor slukker lyset. Jeg ved godt, at holdet agerede bundprop og havde de dårligste biler, men det var et team, som nye kørere kunne få en chance på.

- Jeg savner flere unge kørere i Formel 1, og nu bliver det endnu sværere at komme i motorsportens Superliga, for en af de rutinerede skal lægge hjelmen på hylden for at gøre plads, siger Jason Watt, der understreger, at det var på den baggrund, Manor havde sin berettigelse i F1-feltet.

Læs mere om Manors lukning her:

Se også: Formel 1-team giver op efter tre ugers kamp

Miniput-holdet Manor med Rio Haryanto, Pascal Wehrlein og Esteban Ocon bag rattet tilkæmpede sig kun et enkelt point i 2016, da Pascal Wehrlein blev nummer ti i Østrigs Grand Prix.

Og selv om det næppe var blevet til mange flere point i 2017, så vil det ifølge Jason Watt få en konkurrencemæssig betydning, at der bliver to biler færre på F1-banerne i den kommende sæson.

- Det betyder, at Kevin Magnussen rykker to pladser nærmere sidstepladsen. Det gør alle andre selvfølgelig også, men jeg mener, at det kun er Sauber, som vil klare sig dårligere end Haas denne sæson. Efter Sauber, så er det Kevins Haas-team og McLaren, der er dårligst rustet, mener jeg. Der er i hvert fald to biler færre i bakspejlet at holde øje med for Kevin, siger Jason Watt.

Ole Schack tjekker forholdene i Max Verstappens Formel 1-racer. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Verstappens danske stjernemekaniker: Fra fejedreng til Formel 1

Se også: Stortalent scorer F1-sæde - men ikke hos Mercedes

Se også: Formel 1-hold på randen af kollaps: Sættes under administration

Se også: Aftale på plads: Tysker tager et skridt op i Formel 1

51 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere