Modsiger bossen: Handlede om penge

Romain Grosjean var ikke bange for at give sit bud på, hvorfor både han og Kevin Magnussen fik sparket; de kunne ikke medbringe nok sponsorer

Romain Grosjean forventede kun, at en af de nuværende kørere ville miste jobbet efter i år. Foto: Rudy Carezzevoli/Pool/Ritzau Scanpix
Romain Grosjean forventede kun, at en af de nuværende kørere ville miste jobbet efter i år. Foto: Rudy Carezzevoli/Pool/Ritzau Scanpix

Teamchef Günther Steiner talte lidt uden om, da han skulle forklare årsager til, at Haas valgte at droppe begge sine kørere til de kommende sæsoner.

Romain Grosjean var noget mere direkte i sin fortolkning: I sidste ende handlede det ikke om sportslige præstationer, men om den økonomiske drift af teamet.

Franskmanden erklærede på en pressekonference fra Portugal, at beslutningen om at fyre begge kørere overraskede ham.

- Ja, lidt. Jeg vidste, at en af os formentlig ville ryge ud i slutningen af året. Ikke mindst fordi covid-situationen i hele verden har gjort det økonomisk svært for mange firmaer, så jeg vidste, at det var slut for en, sagde den 34-årige franskmand.

- Det sagde jeg til Günther, da han ringede. At jeg forventede en, men han sagde nej. Af økonomiske årsager har jeg brug for, at I begge skal ud, lyder det for Grosjean.

- Fair nok. Jeg forstår det. Det har været et hårdt år med covid for mange firmaer og brancher, som lider. Teamet har valgt en anden retning, og jeg ønsker dem held og lykke og det bedste i fremtiden, siger han.

Foto: Rudy Carezzevoli/Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Rudy Carezzevoli/Pool/Ritzau Scanpix
 

Begge Haas-kørere har haft sponsorer, men ingen i samme størrelsesorden som Nikita Mazepin ifølge Ekstra Bladets oplysninger kommer med til de kommende sæsoner.

Eller som Sergio Pérez kan tilbyde med sit mexicanske bagland, hvad Nicholas Latifis far spenderer hos Williams, eller hvad det har kostet Lawrence Stroll at købe et team til sin søn, Lance.

- Jeg kan ikke bidrage med den slags økonomisk støtte, som man har brug for i Formel 1. Jeg har sponsorer og partnere, men de er ikke store i den her verden eller store nok til at gøre en afgørende forskel, siger Kevin Magnussen.

- Jeg vil ikke tale på teamets vegne. Günther og Gene kan selv fortælle, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Men jeg kan ikke medbringe de samme beløb, som mange andre kørere derude er i stand til. Det er, hvad det er.

Ifølge Romain Grosjean skulle begge Haas-kørere fyres af økonomiske årsager. Teamet skulle have flere penge ind. Foto: Rudy Carezzevoli/Pool/Ritzau Scanpix
Ifølge Romain Grosjean skulle begge Haas-kørere fyres af økonomiske årsager. Teamet skulle have flere penge ind. Foto: Rudy Carezzevoli/Pool/Ritzau Scanpix
 

Podiet fra F2-løbet på Spa, hvor alle har kurs mod F1. Yuki Tsunoda er favorit til en plads hos Alpha Tauri, mens Nikita Mazepin og Mick Schumacher ifølge Ekstra Bladets oplysninger tager over hos Haas. Foto: Dan Istitene/Getty/FIA Content Pool Formel 1 De afløser vraget Kevin

Kevin Magnussen har kørt fire sæsoner for Haas. Efter 2020 er det slut. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Formel 1 Kevin bekræfter: Farvel til Haas

- Jeg har haft Jack & Jones siden 2010 som trofast partner. Jack & Jones har været afgørende for, at jeg har kunne komme nogen steder i min karriere. Det er en sport, der skal finansieres, og hvis man ikke har en rig familie, skal man bruge sådan nogle som Jack & Jones. Jeg kan ikke klage over mit bagland, siger danskeren.

Samme melding kommer fra Romain Grosjean.

- Jeg har haft partnere i min karriere, som har fulgt mig hos forskellige teams, men jeg har aldrig været betalingskører og ønsker heller ikke at være det. Sådan er det, ligesom Kevin siger det. 

Kevin Magnussen er på vej ud af Formel 1. Spørgsmålet er hvorhen? Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevins F1-farvel: Her er hans lukrative alternativ

Günther Steiner afviser igen og igen, at Haas har været eller er til salg. Alligevel fortsætter spekulationerne. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Eifel: Rygtet klæber til Haas

67 kommentarer
Vis kommentarer