Annonce:
Annonce:

Møg-weekend: Kevin fældet af britisk sommer

Kevin Magnussen fik en skuffende tidtagning i England og starter Storbritanniens Grand Prix som 16’er

Annonce:
Følg Formel 1

SILVERSTONE (Ekstra Bladet): Fra solskin i Østrig til råkold og våd britisk sommer på Silverstone. Men det var ikke kun vejrliget, som er skiftet, det samme er Kevin Magnussens fornemmelse og præstationer bag rattet.

Sidste weekend stod tekniske problemer i vejen, men i denne blev danskeren i den grad sat af sin teamrival Romain Grosjean.

Franskmanden viste nok engang, hvad Haas-raceren er i stand til og leverede endnu et besøg i kval-finalen (Q3), hvor det blev til en 10. plads.

Kevin Magnussen skuffede derimod og blev fanget i den hektiske start, hvor hovedparten af tiderne blev sat på intermediate-dæk på grund af støvregn.

Denne del af sessionen var rodet ikke mindst, fordi Daniel Ricciardo gik i stå og forårsagede rødt flag, da Red Bull-raceren skulle bugseres væk.

Annonce:

Mod slutningen af Q1 blev banen mere og mere tør, tiderne hurtigere, og både Fernando Alonso samt Esteban Ocon nåede lige at klemme en tid på slicks ind.

Her formåede Kevin Magnussen ikke at matche sin teamkammerat og sætte en hurtigere tid, da det gjaldt. Han var et halvt sekund efter Romain Grosjean og kørte kun 17. hurtigste tid.

Danskeren har været på hælene denne weekend, lige siden han sad over i første træning til fordel for Ferrari-reserven Antonio Giovinazzi.

Utur for Kevin Magnussen på Silverstone. Foto: All Over Press
Utur for Kevin Magnussen på Silverstone. Foto: All Over Press
 

Haas-teamet kørte fredag med nye bremser CI (Carbone Industrie). Romain Grosjean syntes godt om dem; Kevin Magnussen var alt andet end tilfreds.

Så midt i weekenden valgte danskeren at gå tilbage til Brembo-bremserne, hvilket han ellers fredag aften gav udtryk for ville være lidt for risikabelt. 

Til løbet rykker Kevin Magnussen en enkelt plads frem, fordi mange kørere har straf med sig. Således starter Fernando Alonso bagerst, selv om spanieren nåede Q2.

Ved siden af ham Red Bulls Daniel Ricciardo.

Annonce:

Lewis Hamilton snuppede pole-position foran Kimi Räikkönen og Sebastian Vettel. Søndag rykker Max Verstappen op på fjerdepladsen, da Valtteri Bottas glider fra fjerde til niendepladsen på grund af en skiftet gearkasse.

Efter løbet kigger dommerne på en situation, hvor Lewis Hamilton angiveligt blokerer for Romain Grosjean, som ifølge franskmanden kostede ham minimum en placering.

Formel 1 i København: 'Det skal bare ske'

Kevins afløser godt fra start: Jagter F1-sæde

Sagaen fortsætter: Nye kvaler for Kevin og Haas

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Søren Pind er gået fra snøvsen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: