MIAMI (Ekstra Bladet): Han er svær at afkode, Kevin Magnussens nye teamkammerat, hvilket sådan set ikke er så mærkeligt, når man tænker på familiens historie.
Altså, Mick Schumacher er venligheden selv.
Altid smilende og høflig, men allerede før den 23-årige tysker fik Formel 1-debut, kunne man se på hans opførsel, at han er meget anderledes fra de mange andre sønner af tidligere stjerner i paddocken med et større forventningspres på sine skuldre.