Nedslået kollega: Kevin har overtaget

- Måske har han haft en bedre forståelse af dette års biler og har arbejdet bedre med sin kørestil, siger Romain Grosjean oven på en skidt weekend i USA

Bliv klogere på Circuit of the Americas, hvor der køres Formel 1 i denne weekend.

AUSTIN (Ekstra Bladet): Efter hver tidtagning er det meget nemt at aflæse ud fra Haas-kørernes kropssprog, hvem der er i gang med den bedste weekend.

Hjemmebanegrandprixet i USA var ingen forskel.

Kevin Magnussen var vittig og et stort smil efter med en 12. plads at have fået rundt regnet det maksimale ud af VF19’eren på Circuit of the Americas.

Romain Grosjean derimod var temmelig nedslået oven på endnu et kvalifikationsnederlag og en sæson, hvor Haas-kørerne med tre løb igen har scoret samme antal point som deres kørernummer.

Knap så godt når man kører med nummer otte og kollegaen med nummer 20.

- Lige i øjeblikket er det bare vigtigt at fokusere på næste år. Kevin har haft overtaget i år. Måske har han haft en bedre forståelse af dette års biler og har arbejdet bedre med sin kørestil, lyder analysen fra Romain Grosjean efter sin 15. plads.  

Han havde stadig ikke lagt fredagens crash bag sig.

- Jeg tabte bilen uden grund. Downforcen bagved forsvandt bare. Ingen kan forklare det. Du kan ikke køre med en bil, du ikke stoler på, siger han.

- Jeg sagde til ingeniørerne, at jeg rejser en statue, hvis I kan forklare, hvad der skete. Hvis jeg kører fuld gas gennem sving fire og crasher. Fair nok, jeg prøvede. Shit happens. Jeg er betalt for at køre til grænsen. Men når man gør det samme eller faktisk lidt mindre end omgangen før, og du så snurrer, er det svært at forstå, siger han. 

Romain Grosjean var temmelig skuffet efter kvalifikationen. Kun under første træning kunne han virkelig lide bilen. Foto: Jerome Miron/Ritzau Scanpix
Romain Grosjean var temmelig skuffet efter kvalifikationen. Kun under første træning kunne han virkelig lide bilen. Foto: Jerome Miron/Ritzau Scanpix
 

Kevin Magnussen slap for på samme måde magisk at miste al downforce. Faktisk har danskeren aldrig prøvet noget lignende.

- Den slags kan ske, siger han.

Og kan så alligevel ikke dy sig for at stikke til kollegaen.

- Altså jeg har ramt muren før, men problemet var omkring 40 centimer fra rattet.

- Jeg har ingen grund til ikke at smile. Jeg fik det optimale ud af bilen i dag, siger Kevin Magnussen. Foto: Jerome Miron/Ritzau Scanpix
- Jeg har ingen grund til ikke at smile. Jeg fik det optimale ud af bilen i dag, siger Kevin Magnussen. Foto: Jerome Miron/Ritzau Scanpix
 

Teamchefen Günther Steiner var lidt mere diplomatisk i sin udlægning:

- Denne bil er så temperamentsfuld. Lidt forskelle i temperatur eller vind, og den ændrer sig. Den er så ustabil.

Går blindt ind til løbet
Efter fredagens crash og lørdagens sidste træning ønskede Romain Grosjean lidt mere downforce bagtil, så han skiftede til en anden og ældre bagvinge. Det viste sig formentlig ikke at være den bedste beslutning, for den koster ham en del tid på langsiderne, så forventningen til løbet var ikke store.  

I den anden side af garagen var der mere optimisme, selv om Haas går blindt ind til løbet. Fordi Grosjean crashede under anden træning, har de ingen data på medium-dækket, og Kevin Magnussen brugte hele den session på aerodynamisk arbejde til 2020-bilen.

Kevin Magnussens team vil nyde godt af Robert Kubicas erfaring med opbygning af en simulator samt hans stærke sponsorbagland. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Mexico: Steiners snedige plan

Håbet er at kunne snuse til point og forhåbentligt komme tilbage på tavlen.

- Jeg vil hellere starte 12’er end tier, men vi får at se. For det er i det beskidte spor, hvilket er temmelig beskidt her. Det er ikke godt, men der er frit dækvalg, og vi prøver at få det bedste ud af det. Vi kan kun håbe, at vi kan få dem til at fungere. Vi har overhovedet ikke kørt på medium, og kun på det hårde dæk, da vi testede den anden bil, siger han.  

USA’s Grand Prix starter klokken 20.10 dansk tid.

Varm op til søndagens Grand Prix med highlights fra kvalifikationen. Video: Reuters via Ritzau Scanpix.

Formel 1 - 2. nov. 2019 - kl. 23:11 - Godt arbejde, Kevin: Opløftning for danskeren

Se også: Drengerøvene sluppet løs: - Jeg var sikker på, vi ville køre af

Se også: Her er Formel 1-danskeren, du næppe har hørt om

Se også: Tak for eventyret, Kevin

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere