Nedtur for Kevin: Brat afslutning

Sølle fire omgange nåede Kevin Magnussen fredag eftermiddag, før en defekt på højre baghjul satte en stopper for Haas’ første testuge

På anden testdag var Romain Grosjean væggen, da franskmanden mistede kontrollen over VF-20'eren. Video via Reuters/Ritzau Scanpix

Man skal være temmelig mekanikerkyndig, før man forstår sig på betydningen af en sporviddeforøger - en wheel spacer om man vil - på en Formel 1-racer.

Denne mindre del af opsætningen til det højre baghjul kostede en halv dags test for Kevin Magnussen og Haas-teamet.

Som den danske racerkører accelererede gennem sving fire på Circuit de Barcelona-Catalunya forårsagede den, at fælgen gik i stykker, så dækket pludselig punkterede. Magnussen snurrede rundt og beskadigede VF-20’eren tilpas til, at eftermiddagen var ovre efter blot fire omgange.

Han havde ellers lige taget hul på, hvad der skulle have været teamets første race-simulation, og de første omgange til ham, som ikke bare var systemtjek og dataindsamling.

- Det giver ikke nogen mening at køre ud igen, selv om vi måske kunne have nået den sidste halve time, siger teamchef Günther Steiner.

Kevin Magnussen forsøgte at holde humøret højt.

- Alt i alt har det været en positiv uge for os. Vi har haft to og en halv gode dage med masser af omgange, og alt ser ud, som vi forventede.

- Jeg ser frem til næste uge, hvor vi når til at arbejde med performance og kan presse bilen lidt mere. Vi skal også arbejde mere med setuppet, siger danskeren.

Sidste testdag blev en kort fornøjelse for Kevin Magnussen. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Sidste testdag blev en kort fornøjelse for Kevin Magnussen. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Nu går Haas i gang med at bearbejde denne uges data og arbejde frem mod næste uges test. Selv om Romain Grosjean også havde tekniske problemer om formiddagen, er der trods alt en del at kigge på.

316 omgange nåede teamet siden onsdag; til sammenligning blev det i første testuge i fjor til 371 fordelt på fire dage.

For tredje dag i træk holdt Haas sig fra de blødere dæktyper og har ikke leveret bemærkelsesværdige tider. Ifølge teamet fordi de arbejder på at forstå bilen og ikke med setuppet til den bedst tænkelige enkelte omgang.

Normalt er det Mercedes’ tilgang, men de forsvarende verdensmestre har skruet mere op for charmen, end de plejer. På den allerblødeste dæktype (C5) satte Valtteri Bottas om formiddagen testrekord med 1.15,732 minutter.

Om eftermiddagen kørte teamkammeraten Lewis Hamilton dagens næstbedste tid på samme dæk-type, men med en lidt rodet omgang.

Sebastian Vettel kan sætte gang i en større rokade, hvis tyskeren enten går på pension eller stopper hos Ferrari. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Rokade lurer: Orkanvarsel i Formel 1

Kørermarkedet til 2021-sæsonen er allerede fuldt i gang. Magnussen-lejren har god grund til at holde øjne og ører godt åbne. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins hede Ferrari-drøm - og de lukkede døre

Ferrari havde motorproblemer, og teamchef Mattia Binotto indrømmede i Barcelona, at han ikke var så optimistisk som i fjor. Formentlig var Mercedes og måske også Red Bull hurtigere end italienerne.

I 2019 dominerede Ferrari vintertesten og troede rent faktisk, at de havde en fordel til sæsonens første løb, før Mercedes tog til Australien og slog dem i kvalifikationen med 0,7 sekunder.

Andre hold havde også udfordringer.

En Mercedes-motor røg i Nicholas Latifis Williams. Daniel Ricciardos løbssimulation stoppede, da røde lamper gik af i hans Renault-motor, ligesom Lando Norris’ McLaren holdt for længe i garagen.

Sådan er test, og den fortsætter fra onsdag-fredag i næste uge.

F1-vintertest - dag tre

Valtteri Bottas (Mercedes) 1.15,732 minutter - 65 omgange

Lewis Hamilton (Mercedes) 1.16,516 minutter - 71 omgange

Esteban Ocon (Renault) 1.17,102 minutter - 76 omgange

Lance Stroll (Racing Point) 1.17,338 - 115 omgange

Daniil Kvyat (Alpha Tauri) 1.17.427 minutter - 62 omgange

Antonio Giovinazzi (Alfa Romeo) 1.17,469 - 152 omgange

Daniel Ricciardo (Renault) 1.17,574 minutter - 93 omgange

Max Verstappen (Red Bull) 1.17,636 minutter - 86 omgange

Pierre Gasly (Alpha Tauri) 1.17,783 minutter - 59 omgange

Alexander Albon (Red Bull) 1.18,154 minutter - 83 omgange

Carlos Sainz (McLaren) 1.18,274 minutter - 76 omgange

Romain Grosjean (Haas) 1.18,380 minutter - 48 omgange

Sebastian Vettel (Ferrari) 1.18,384 minutter - 100 omgange

Lando Norris (McLaren) 1.18,454 minutter - 49 omgange

Nicholas Latifi (Williams) 1.19,004 minutter - 72 omgange

Kevin Magnussen (Haas) 1.19,709 minutter - 4 omgange

Formel 1 - 21. feb. 2020 - kl. 13:40 Seriøst hurtige F1-racere: Testrekord smadret

Se også: Rival peger fingre: Klodset sviner til Grosjean

Haas-teamchef Günther Steiner stjæler igen billedet i Netflix-serien 'Drive to Survive'. Foto: Netflix Formel 1 - 17. feb. 2020 - kl. 10:00 Netflix afslører Haas-drama: - I er to fucking idioter

I Haas-garagen er man klar til Kevin Magnussens første løbssimulation, men glæden varede kort. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
I Haas-garagen er man klar til Kevin Magnussens første løbssimulation, men glæden varede kort. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

68 kommentarer
Vis kommentarer