Nedtur i Monaco: Kevin nummer sjok

Haas-duoen kunne slet ikke få raceren til at fungere og starter helt nede bagved; Daniel Ricciardo og Red Bull snupper suveræn pole

MONACO (Ekstra Bladet): Haas-raceren og i særdeleshed Kevin Magnussen har været en af sæsonens helt store overraskelser. Det var danskeren også i Monaco, men på en for både ham og teamet trist baggrund.

I den hektiske tidtagning på den 3337 meter korte bane lykkedes det ham ikke at sætte en ordentlig omgang sammen.

For første gang i år var Kevin Magnussen ude af Q1 og endda som nummer sjok.

Kvalifikationen til Monacos Grand Prix gik kun værre for én kører. Max Verstappen havde weekendens hurtigste racer på fyrstedømmets gader til sin rådighed, men hollænderen sendte den i væggen under tredje træning.

doc70b4oqyssb71375b091x.jpg 

Det lykkedes ikke danske Ole Schack og de andre Red Bull-mekanikere at få den klar i tide, så hollænderen starter sidst, mens teamkammeraten Daniel Ricciardo sikrede en suveræn pole i den hurtigste tid nogensinde sat under det legendariske grandprix.

1.10,810 minutter er næsten halvandet sekund hurtigere end Kimi Räikkönens pole fra i fjor og så rigeligt nok til at sætte Sebastian Vettel og Lewis Hamilton på plads som de nærmeste konkurrenter.

Max Verstappen har nu været involveret i uheld i samtlige løb i denne sæson og crashede for femte gang siden 2015 i Monaco.

Selv om Romain Grosjean gik videre til Q2, så er VF18’eren ikke hurtig på denne bane. Franskmanden sluttede sidst i den anden kval-runde, hvilket betyder en startplacering som nummer 18 lige foran sin danske teamkammerat, fordi han har en straf med sig fra løbet for to uger siden i Spanien.

På forhånd vidste Haas, at deres racer passer bedre baner med hurtigere sving, men de troede ikke det stod SÅ slemt til.  

På kalenderens langsomste bane har motor eller aerodynamik ikke samme betydning som det mekaniske greb, der skabes i samspillet mellem dæk og hjulophænget.

doc70b5ba70ezlderz3liz.jpg 

Laver Ferrari tricks? Spøjst motorskift hos Haas

Hamilton og Vettel åbne for at skabe drømmeduo

Fyreseddel på vej? Haas svarer på Grosjean-rygte

Løbet skal være helt ekstraordinært, hvis Haas-duoen bare kommer til at snuse til point. I Monacos snævre gader er overhalinger så godt som umulige, og tidtagningen ‘altafgørende’.

For at bruge Kevin Magnussens egne ord …

Force Indias Esteban Ocon var ‘best of the rest’ efter de tre tophold med McLarens Fernando Alonso lige bag sig.

Red Bulls danske stjernemekaniker: Fra fejedreng til Formel 1

Grosjeans onde spiral: Han har Kevin på hjernen

20 år siden: Da F1-teams kæmpede om Magnussen

F1 Live resultater 2018

136 kommentarer
Vis kommentarer