Annonce:
Annonce:

Nedturen vendt: Dobbelt-triumf til Vesti

Frederik Vesti kom fra Monza med to andenpladser og potentialet til en slutspurt i F2-mesterskabet

Annonce:
Følg Formel 1

MONZA (Ekstra Bladet): Rutsjeturen fortsætter for den Mercedes-støttede dansker, Frederik Vesti, i Formel 2.

De seneste to løbsweekender har været skrækkelige med nul point (og kun to til teamkammeraten Théo Pouchaire), men på Monza blev nedtur vendt til optur.

Trods en middelmådig tidtagning sikrede Frederik Vesti andenpladsen både i lørdagens sprintløb og søndagens hovedløb.

- Spa og Zandvoort var meget svære. Jeg gik til sommerpausen proppet med selvtillid og en god følelse efter at have gået fra P15 til P6 i mesterskabet. Så kom jeg tilbage til Spa, vi var ingen steder, og jeg var ikke hurtig. På Zandvoort var chancen der, men udnyttede den ikke rigtigt, siger danskeren.  

- Jeg er glad for at være tilbage på podiet. Men vi arbejder videre på at forbedre os. Vi er endnu ikke, hvor vil være.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Annonce:

En andenplads i lørdagens sprintløb ... Foto: Tariq Mikkel Khan
En andenplads i lørdagens sprintløb ... Foto: Tariq Mikkel Khan
 

... blev fulgt op af endnu en andenplads i søndagens hovedløb. Foto: Tariq Mikkel Khan
... blev fulgt op af endnu en andenplads i søndagens hovedløb. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Årets største pointhøst, 26, betyder, at han avancerer i det tætte mesterskab og med lidt held stadig kan nå omkring en fjerde-femteplads.

Sejren var inden for rækkevidde i begge løb.

Tiendepladsen i kvalifikationen betød pole-position på sprintløbets omvendte grid. Vesti forsvarede sin føring til start, men mistede den til Jüri Vips ved en genstart efter safetycar.

Hovedløbet blev lidt af en crash-fest, hvor syv kørere udgik. Vesti holdt sig ude af problemer, kørte et klogt løb og åndede vinderen Jehan Daruvala i nakken til sidst.

Nu venter en lang pause før sæsonfinalen midt i november i Abu Dhabi.

Frederik Vesti kommer til at bruge meget af sin tid i de måneder i Mercedes’ simulator i Brackley, hvor han både før og under løbsweekender assisterer George Russel og Lewis Hamilton.

Annonce:

På Monza hørte man også ‘Der er et yndigt land’ afspillet. Rookiemesteren i Porsche Cup, Bastian Buus’ vandt for anden gang i år.

F2-stilling efter Monza

1. Felipe Drugovich (MP) 241 point

2. Théo Pourchaire (ART) 164 point

3. Logan Sargeant (Carlin) 135 point

4. Jack Doohan (Virtuosi) 126 point

5. Jehan Daruvala (Prema) 126 point

6. Enzo Fittipaldi (Charouz) 126 point

7. Liam Lawson (Carlin) 123 point

8. Frederik Vesti (ART) 117 point

9. Ayumu Iwasa (DAMS) 114 point

10. Jüri Vips (Hitech) 110 point

Ayumu Iwasa blev diskvalificeret efter hovedløbet på Monza for en teknisk forseelse.

Der er afviklet 13 afdelinger af 14.

Vestis manager Dorte Riis Madsen og Mercedes-talentchef Gwen Lagrue glædede sig over de to podier. Foto: Tariq Mikkel Khan
Vestis manager Dorte Riis Madsen og Mercedes-talentchef Gwen Lagrue glædede sig over de to podier. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Lørdag sikrede brasilianeren Felipe Drugovich sig årets F2-mesterskab. Foto: Tariq Mikkel Khan
Lørdag sikrede brasilianeren Felipe Drugovich sig årets F2-mesterskab. Foto: Tariq Mikkel Khan

Fik du læst?

Ydmygede rivalen i lyn-debut: En fod i Formel 1

- Irriterende og unødvendigt

Guide: Forstå det komplicerede F1-rat

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: