Nøgle-kollegaen vurderer: Kevin minder om kølig Ferrari-stjerne

Reserveret på overfladen, men virkelig åben og ligefrem, når man lærer dem at kende. Som type minder Kevin Magnussen om Kimi Räikkönen, mener Haas-ingeniør Giuliano Salvi

Giuliano Salvi kommer fra Ferrari, hvor han har arbejdet med blandt andre Michael Schumacher, Kimi Räikkönen og Fernando Alonso. Nu er italieneren løbsingeniør for Kevin Magnussen hos Haas. Foto: Jan Sommer
Giuliano Salvi kommer fra Ferrari, hvor han har arbejdet med blandt andre Michael Schumacher, Kimi Räikkönen og Fernando Alonso. Nu er italieneren løbsingeniør for Kevin Magnussen hos Haas. Foto: Jan Sommer

MONTREAL (Ekstra Bladet): ’Den bedste ingeniør, jeg har haft’.

Kevin Magnussen taler efterhånden med en vis erfaring, og selv om han på ingen måde havde dårlige forhold til sine tidligere løbs-ingeniører, er samarbejdet med Giuliano Salvi endnu en af de ting, som bare fungerer hos Haas F1.

– Han har en meget logisk tilgang til tingene. Han er meget ærlig og umiddelbar, hvilket jeg rigtig godt kan lide, siger danskeren.

Følelsen er gengældt fra den erfarne og respekterede italiener.

Før Giuliano Salvi blev race-ingeniør hos Haas F1 for Esteban Gutierrez og siden Kevin Magnussen, kom han fra Ferrari. Her har han i forskellige roller arbejdet som ingeniør for så prominente navne som Michael Schumacher, Kimi Räikkönen, Felipe Massa og Fernando Alonso.

Virkelig åben
Sammenligninger er tricky, men på Ekstra Bladets foranledning kaster den charmerende italiener sig alligevel ud i en.

– Som type minder Kevin meget om Kimi. De er begge nordiske. Hvordan skal jeg sige det … rene mennesker. De er ligeglade med politik, de kan være firkantede, de har en facade.

– Førsteindtrykket kan være totalt misvisende, for de kæmper med at have en øjeblikkelig kontakt med dig. Men når du arbejder med dem og når lidt dybere, så er de virkelig åbne.

– De er som katte. Hvis de er bange, ser du det. Hvis de er vrede, ser du det. Og det er rigtig rart. Sådan er nordiske folk vist. Men du forstår, hvad han mener og føler.

Som type minder Kevin Magnussen om Kimi Räikkönen, mener Salvi. Foto: Jan Sommer
Som type minder Kevin Magnussen om Kimi Räikkönen, mener Salvi. Foto: Jan Sommer

– Du forlader ikke et møde med Kevin, hvor man tænker ’han sagde det til mig, men mente i virkeligheden noget helt andet. Nej, han sagde det, fordi han mente det’. Det er virkelig godt. Som type er han som Kimi. Du forstår dem, siger Giuliano Salvi.

– Ellers er personligheden hans egen. Han er forskellig fra Michael, han er forskellig fra Fernando. Nogle gange minder han mig lidt om Felipe. Om Kimi. Men han er Kevin Magnussen, siger Salvi og griner.

Se den actionmættede start på Canadas Grand Prix:

Se også: Haas-boss langer ud efter rival: Han skal stoppes

Se også: Tæt på point: Dumhed blev dyr for Magnussen

Romain Grosjean besigtiger forholdene i Montreal. Foto: AP Formel 1 - 9. jun. 2017 - kl. 08:34 Grosjeans kontrakt-finte overraskede Kevin: 'Anede ikke der var forskel'

Se også: Ferrari-reserve bænker Kevin: Her er Haas' simple forklaring

Se også: Haas-boss efter første point: Kevin beviste sit værd

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere