Nøgle-sæson: 2015 bliver altafgørende for Kevin

Næste år skal Kevin Magnussen tage det sure slid for at sikre sig et Formel 1-sæde i 2016. Ellers er vender han næppe tilbage, vurderer Ekstra Bladets ekspert Jason Watt

Følg Formel 1

Sportsligt bliver 2015 ikke vanvittigt interessant for Kevin Magnussen. Bænket og med Formel 1-karrieren på standby kan den alligevel gå hen og blive den allervigtigste for ham i bestræbelserne for en dag at blive verdensmester i motorsportens fineste klasse.

Bag rattet i en racer er, hvor McLarens nye tredjekører har det bedst. Men i de kommende 12 måneder spiller mange andre faktorer ind, hvis Kevin Magnussen skal have et sæde i en Formel 1-racer i 2016.

Og ellers er løbet kørt.

- 2015 er altafgørende for Kevins Formel 1-karriere. Ron Dennis (McLarens topchef, red.) nævnte selv to eksempler på kørere, der havde været på bænken og vendte tilbage. Mig bekendt er der aldrig nogen unge kørere, der har været væk mere end et år og er vendt tilbage med succes. Så bliver den farlig, konstaterer Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt og nævner to eksempler på længere pauser:

- Alexander Würtz og Marc Gené fik begge endnu en chance i Formel 1. Hvem er de, spørger du? Lige præcis ...

Et andet team
For at vende tilbage til Formel 1 i 2016 skal Kevin Magnussen håbe på, at enten Fernando Alonso eller Jenson Button falder fra. Eller at et andet team skifter til den nye Honda-motor, og McLaren kan finde ham en plads der.

- Jeg tror, chancen er størst i et andet team. Alonso har nok gjort sig nogle overvejelser om, at han tager en enorm arbejdsbyrde på sig. Han er ikke typen, der forlader det hele og kaster med hjelmen efter tre løb, hvis skidtet ikke fungerer. En plads hos McLaren kræver, at Button lige pludselig rammer udløbsdatoen, hvilket intet tyder på. Noget af det bedste, vi har set ham køre, var de to sidste grandprixer. Men jeg kunne godt se, Sauber eller Force India få brug for en motordeal. Det vurderer jeg som den bedste chance for Kevin.

Kevin Magnussen er ude på sidelinjen den kommende sæson. (Foto: LAT/McLaren)
Kevin Magnussen er ude på sidelinjen den kommende sæson. (Foto: LAT/McLaren)
 

I 2014 brugte Kevin Magnussen sine løbsweekender på at køre så stærkt som muligt. Som tredjekører bliver opgaverne noget anderledes.

- Han skal lave alt hadearbejdet. Smile og nikke pænt til alle sponsorerne og gæster. I værste fald bliver han sat til at være tourguide, som skal give udvalgte VIP’er en oplevelse. Hvis nogen skal tage sig tid til at tale med de helt vigtige om, hvordan det er at køre moderne Formel 1, er han den oplagte og har tiden til det.

Samtidig skal han kigge to tidligere verdensmestre over skulderen.

Bedst at vælge Japan
- Det er i Kevins bedste interesse. Både for at lære noget, men også for at holde sig aktuel at vælge Japan. På en spøjs måde kan det også give ham en anden indsigt i, hvordan andre kørere arbejder. Som aktiv havde han svært ved at se, hvad Button præcist gjorde. Nu har han en helt anden mulighed for at observere begge kørere.

Kevin Magnussen skal suge så meget viden til sig som muligt ud af samarbejdet med Fernando Alonso og Jenson Button. (Foto: LAT/McLaren)
Kevin Magnussen skal suge så meget viden til sig som muligt ud af samarbejdet med Fernando Alonso og Jenson Button. (Foto: LAT/McLaren)
 

Ved siden af Formel 1 skal den 22-årige dansker køre en anden løbsserie. Selv holder Kevin Magnussen mulighederne helt åbne, men det kloge og sandsynlige valg er den japanske Super GT-serie.

- Her er det lidt ligesom at køre Le Mans-serie, hvor det er bilen, der taber, hvis man ikke rigtig leverer. Omvendt er jeg overbevist om, at uanset hvad han sætter sig i, kører han stærkt. Men i Japan er det nemmere at imponere Honda-bosserne i deres egen forhave. Det er vigtigt, når hans navn næste gang kommer på tale. Så er de mere positive for at give chancen, mener Jason Watt.

Vidunderbørnene

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+