Annonce:
Annonce:

Nu bliver der skruet op for lyden: Nye F1-motorer afsløret

Det internationale motorsportsforbund FIA og F1-ejerne Liberty Media har offentliggjort deres udkast til motorreglerne fra 2021; en simplere udgave af de nuværende V6-hybridmotorer med turbo

Annonce:
Følg Formel 1

Drømmere som Red Bulls Christian Horner og rigtig mange Formel 1-fans verden over kan godt opgive håbet. Motorsportens fineste klasse vender ikke tilbage til brølet fra V10- eller V12-motorer, når et nyt motorreglement erstatter det nuværende fra 2021.

I et udkast offentliggjort tirsdag lægger det internationale motorsportsforbund FIA og F1-ejerne Liberty Media op til en simplere og billigere udgave af de nuværende (til tider udskældte) V6-hybridmotorer med turbo.

Fordi motorerne kommer til at køre med højere omdrejninger, vil de larme mere, men ikke som i gamle dage. Larm er i bund og grund spildt energi.

Motorreglerne er et kompromis mellem de sportsligt ansvarlige (FIA), Formel 1’s ejere (Liberty Media) og motorproducenterne (Mercedes, Renault, Ferrari og Honda).

Annonce:

Formel 1 er sport og underholdning, men det er også et marketingsredskab og et udstillingsvindue for teknologi. Hvis reglerne ikke giver mening i forhold til udviklingen af gadebiler, kan Mercedes, Renault og Honda ikke retfærddiggøre at bruge så mange penge på sporten.

Derfor forsvinder hybridelementet ikke.

Bedre chance for små teams
Især Red Bull, men også Liberty Media kunne tænke sig en femte og uafhængig motorproducent. Blandt andre Porsche og Aston Martin har overvejet at producere en motor fra 2021, hvis reglerne blev simple og billige nok.

For sportens nye ejere er det vigtigt at få omkostningerne ned og større jævnbyrdighed mellem holdene, end tilfældet har været i snart mange år.

Små teams som eksempelvis Haas skal kunne få økonomien til at hænge sammen samtidig med, at de har en chance for et podie eller en sejr i ny og næ.

Da Ekstra Bladet tidligere på året spurgte Kevin Magnussen til danskerens holdning i motordebatten, var svaret simpelt:

- Jeg kan bedst lide lyden af 'naturally aspirated'-motorer og ikke turbomotorer (på dansk kalder man det sugemotorer, red.). Men jeg er ligeglad; bare jeg får den hurtigste.

Annonce:

- Jeg kan bedre lide lyden fra de gamle motorer, men som kører, synes jeg, den nuværende er den bedste motor, jeg har kørt med, sagde han.

Reglerne vil blive forfinet hen over de kommende 12 måneder.

Læs mange flere F1-nyheder herunder:

Ingen tvivl efter Kevins drømmerace: - Grosjean kan mærke presset

Udlandet jubler: Kevin scorer topkarakter – som den eneste!

Haas kæmper forgæves, når F1-milliarderne skal fordeles

Bossen skældte ud: Haas igen på kant med dommerne

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: