Nu må Formel 1-stjerne køre til banen

Toro Rosso-rookien Max Verstappen bestod køreprøven på sin 18-års fødselsdag

Max Verstappen var 17 år og 166 dage gammel, da han deltog i sit første Formel 1-grandprix. (Foto: Jan Sommer)
Max Verstappen var 17 år og 166 dage gammel, da han deltog i sit første Formel 1-grandprix. (Foto: Jan Sommer)

Mon Max Verstappen bliver kørerlærerens drøm eller skræk? Bil kan han med garanti køre, men hvordan tackler han at køre efter andres regler?

Toro Rossos stjernerookie fylder onsdag 18 år, hvilket i Holland betyder, at man kan gå i gang med at tage kørekort.

Fødselsdagen blev fejret allerede tirsdag, for den nu myndige unge mand skulle på dagen til Milton Keynes, hvor han i Red Bulls simulator skal forberede sig til grandprixet i Sochi om godt en uge.

Se også: Ballade hos F1-hold: Nægtede at følge teamordre

Max Verstappen har fortalt det hollandske pressekorps, at han rigtig gerne vil nå at sikre kørekortet inden Ruslands Grand Prix - hvis det kan nås.

Uagtet at han blev gokart-verdensmester som 15-årig og siden da har kørt racerbiler, skal han ligesom alle andre unge hollændere have mindst seks køretimer, før han kan tage eksamen.

Men det lykkes for ham at flytte lidt rundt på programmet og komme til eksamen på sin fødselsdag - hvor han bestod i første forsøg.

- Jeg må sige, at det er en lettelse at bestå eksamen. Jeg var lidt nervøs for at begå fejl, men det gik godt, siger han til sin egen hjemmeside Verstappen.nl.

Max Verstappen kørte fredagstræninger for Toro Rosso, lige efter han var fyldt 17 år - og fik løbsdebut i marts i Melbourne. (Foto: Jan Sommer)
Max Verstappen kørte fredagstræninger for Toro Rosso, lige efter han var fyldt 17 år - og fik løbsdebut i marts i Melbourne. (Foto: Jan Sommer)
 

Se også: Efter voldsomt uheld: Konkurrent kræver straf til teenager

Toro Rossos ansættelse af historiens hidtil yngste Formel 1-kører fik det internationale motorsportsforbund FIA til at skærpe sine regler for den påkrævede superlicens.

Før man må deltage i Formel 1, skal man fra 2016 blandt andet have kørt minimum to år i junior-kategorierne, være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt kørekort.

Da Max Verstappen fik debut i Melbourne var han 17 år og 166 dage gammel.

Unge Max bør holde mere afstand til foranliggende biler, end han gør i Formel 1:

Om end ryk som disse er imponerende, skal de nok holdes på racerbanen:

4 kommentarer
Vis kommentarer