Nu skal de se indad: Her går det galt for Haas

Kevin Magnussen og Romain Grosjean sluttede på de sidste pladser i Mexico. Få Formel 1-ekspertens svar på, hvad der gik galt

Hvad gik der lige galt i Mexico, Magnussen? Foto: Ritzau Scanpix / Marco Ugarte
Hvad gik der lige galt i Mexico, Magnussen? Foto: Ritzau Scanpix / Marco Ugarte

Selvom Kevin Magnussen er placeret på en respektabel niende plads, og team-kollagaen Romain Grosjean ligger nummer 13 i den samlede Formel 1-stilling, går det ikke just Haas' vej i disse dage.

Det amerikanske teams kørere fik nemlig baghjul i weekendens grandprix i Mexico, hvor biler, der på papiret er langsommere, pludselig susede forbi Haas' sløve maskiner.

- Teamet flopper efter min mening. De rammer et for lavt bundnivaeu, når de ikke forstår deres dæk, siger Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt, der fortsætter:

- Når man kan se, at både Magnussen og Grosjean ligger og slås med en Williams, så er der noget, teamet ikke forstår at få løst med dækkene.

I skrivende stund har Haas 84 point i det samlede regnskab, mens Willams blot har skrabet syv point sammen med kørerne Lance Stroll og Sergey Sirotkin.

Se også: Haas-ejer rasler med sablen: Ikke i F1 for evigt

Forkerte dæk
Det helt store problem for Haas i weekendens mexicanske løb var de bløde dæk.

- Jeg er helt med på, at dækvalget var forkert. De var for bløde. Men når det så er sagt, så var der nogle teams, der havde større problemer end andre. Mercedes havde også problemer, men der var ingen, der havde problemer i samme omfang som Haas, fastslår Watt.

- I det ene øjeblik taler vi om, at de er 'best of rest' og om en fjerdeplads i konstruktørernes mesterskab. Det næste øjeblik får man baghjul af en Williams-bil, der er absolut bundprop.

Se også: Kevin bander over F1-monopol: - Bare et lortedæk

Teamets fejl
Selvom der er stor forskel på en god og dårlig dag hos Haas-teamet, skal det ikke føres hen på, at hverken Magnussen eller Grosjean ikke leverer varen

- Det er teamet, der skal til at se indad, mener Watt og uddyber:

- Teamet har virkelig noget selvransagelse, de skal gøre sig, og de skal finde ud, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

- Tror du, Haas har toppet?

- Det er svært at sige. I år har de været mere jævne end sidste år, men nu kan vi pege på en masse teams, der er bedre; Renualt, Force India og Sauber.

- Det største ansvar ligger hos teamet. De skal være i stand til at få dæk og bil til at arbejde sammen. Køreren kan ikke tilføje viden, som teamet ikke kan se på data, siger han.

Du kan læse hele Jason Watts chat med Ekstra Bladets læsere her:

Se også: LIVECHAT: Haas flopper totalt

Se også: Større end Schumacher? Suveræne Hamilton sætter nyt mål

Se også: Kevin bander over F1-monopol: - Bare et lortedæk

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen