Nu skal der mægles om Kevins millioner

20 procent af Kevin Magnussens indtægter. Det er hvad hans tidligere manager Dorthe Riis Madsen har krævet. Torsdag blev parterne enige om, at finde et kompromis

Bedst som man troede, at en bitter strid skulle rulles ud i retten, tog man fejl.

Dorthe Riis Madsen, tidligere manager for Kevin Magnussen, har stævnet Formel 1-køreren, og torsdag skulle sagen altså begynde i Københavns Byret.

Læs mere om hvad retssagen går ud på her: Mens Kevin Magnussens Formel 1-karriere er kommet på skinner hos Haas, er der problemer i kulissen. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 30. maj. 2017 - kl. 21:48 Alle detaljerne: Bitter racerkrig om millioner

Sagen var sat til at gå i gang i retssal 19 klokken 9.30 - og var berammet til at foregå torsdag og fredag.

Riis Madsen var sammen med sin advokat Martin Dahl Pedersen mødt op kort efter klokken 9 torsdag morgen.

På den anden side af bænken var Magnussen dog ikke selv til stede. I stedet var hans advokat, Claus Berrett Christiansen, mødt op.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ankommer Dorthe Riis Madsen til Københavns Byret torsdag morgen. Foto: Jan Sommer.
Her ankommer Dorthe Riis Madsen til Københavns Byret torsdag morgen. Foto: Jan Sommer.

Kort efter retsmødets start blev pressen og resten af tilhørerne dog sendt uden for døren. Det forberedende møde holdes for lukkede døre, og derfor var der ikke adgang for presse eller andre nysgerrige blikke.

Efter knap halvanden time kunne retten dog oplyse, at de to parter var blevet enige om at overgå til et retsmægling i sagen.

Se mere om hvad retssagen handler om i klippet øverst i artiklen.

Det betyder altså, at Kevin Magnussen og Dorthe Riis Madsen nu skal finde et kompromis i stedet for en 'taber' og 'vinder'.

Københavns Byret skal derfor agere som en upartisk tredjepart, der hjælper de to stridende parter til at komme til en enighed.

Sagens kerne er, at Dorthe Riis Madsen har fremsat et krav om, at få del i Kevin Magnussens indtægter i forbindelse med racerløb 1. september 2015 og frem til 30. juni 2021.

Helt præcist kræver hun 20 procent af Haas-køreren. Det står i de påstandsdokumenter, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ankommer Kevins mor, Britt Petersen, og rådgiver Jesper Carlsen til Københavns Byret. Foto: Jan Sommer.
Her ankommer Kevins mor, Britt Petersen, og rådgiver Jesper Carlsen til Københavns Byret. Foto: Jan Sommer.
 

Ud over advokaterne til begge parter samt Dorthe Riis Madsen selv, var Kevins mor, Britt Petersen, også mødt op.

Dorthe Riis Madsen var også støttet af familie. Hendes far, Oluf Riis Madsen, var også mødt op ved retssal 19.

- Det er hårdt, at se sin datter skulle igennem det her, sagde han til Ekstra Bladet.

Retssagen skulle oprindeligt også foregå fredag, men på grund af at Magnussen og Riis Madsen er blevet enige om mægling, vil pressen derfor ikke have adgang til mæglingen i byretten.

Ingen af parterne ønskede i forbindelse med retsmødet at kommentere striden overfor Ekstra Bladet.

Se også: Magnussen i hårdt angreb på eks-manager

Formel 1 - 1. jun. 2017 - kl. 07:19 Sportschef før Kevins retssag: Man skal passe på

Sport og Spil Kevin i tættere fight: Magtforhold ændret på Formel 1-gridden

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere