Nul point til Kevin og Palmer: Her er Renault-bossens dom

Frederic Vasseur var overrasket over hans køreres fart i grandprixet, imponeret over Kevin Magnussens afslutning, men havde håbet på point

Renaults løbsdirektør Frédéric Vasseur ses her sammen med McLaren-bossen Ron Dennis, som tidligere var Kevin Magnussens chef. (Foto: Jan Sommer)
Renaults løbsdirektør Frédéric Vasseur ses her sammen med McLaren-bossen Ron Dennis, som tidligere var Kevin Magnussens chef. (Foto: Jan Sommer)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): To kørere i mål og ingen point. Samtidigt præsterede Romain Grosjean at starte bag de to Renault-racere og køre sig ind på en imponerende sjetteplads for Formel 1’s nye team Haas F1.

Så kan man som sportslig chef for Renault ikke være helt tilfreds.

Frederic Vasseur var nu alligevel ved ganske godt mod, da han lod sig forstyrre midt sin vaffelis (!) uden for Renaults lejr i paddocken for at fælde dom over Kevin Magnussens første løb som Renault-kører.

- Det var en skam, for jeg var meget imponeret over farten på de sidste 20 omgange. Han var hurtigere end Massa (Williams). Han fangede alle foran ham. Men han fik den punktering i starten, og så er løbet kørt, siger Vasseur.

- Vi kan ikke give Kevin skylden for punkteringen. Lige nu ved vi ikke præcist, hvad der skete. Begge kørte en fejlfri weekend, og vi er meget tilfredse med deres præstationer. Vi forventede et godt stykke arbejde af dem, og det fik vi, siger franskmanden, som også er ny i Formel 1.

Indtil denne sæson var Frederic Vasseur en meget succesfuld leder af talentfabrikken ART Grand Prix.

Kevin Magnussen måtte lide under en punktering tidligt i det australske grandprix. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 20. mar. 2016 - kl. 10:01 Ærgerlig Kevin: Der var IKKE kontakt

Ferrari fik en fantastisk start, men kunne ikke holde hjem. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 20. mar. 2016 - kl. 08:04 Drømmeræs: Ferrari smed sejr i australsk action-drama

Renaults løbsdirektør Frédéric Vasseur ses her sammen med McLaren-bossen Ron Dennis, som tidligere var Kevin Magnussens chef. (Foto: Jan Sommer)
Renaults løbsdirektør Frédéric Vasseur ses her sammen med McLaren-bossen Ron Dennis, som tidligere var Kevin Magnussens chef. (Foto: Jan Sommer)
 

På grund af Valtteri Bottas’ skifte af gearkasse startede Jolyon Palmer som 13’er og Kevin Magnussen lige bagved - og de sluttede som henholdsvis 11 og 12.

- Palmer var i en anderledes situation end Kevin, fordi han kæmpede midt i feltet, hvor man skal være mere aggressiv med dækkene. Begge kørte gode løb. Til slut kæmpede vi mod Force India - det er okay og lidt uventet.

- Jeg synes, vi skal fokusere på de gode ting fra weekenden, og vores fart i løbet var rigtig god og bedre end forventet. Opmuntrende for resten af sæsonen. Formentlig skal vi arbejde lidt med farten til kvalifikationen, siger Vasseur.

- Jeg kan ikke være helt tilfreds, for vi scorede ingen point, men vi tager positive ting med herfra. Resultatet her vil skubbe os i den rigtige retning og er opmuntrende for både Enstone (Formel 1-teamets base) og Vichy (Renaults hovedkvarter).

Se også: Alonsos vanvittige ulykke: 'Du flyver og ser skiftevis himlen og jorden'

Kevin Magnussen kørte over stregen som nummer 12 i søndagens australske grandprix. Danskeren var ramt af en punktering tidligt i løbet. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen kørte over stregen som nummer 12 i søndagens australske grandprix. Danskeren var ramt af en punktering tidligt i løbet. (Foto: Jan Sommer)

Fik du ikke set det australske grandprix? Se højdepunkterne af det store drama i tv-klippet øverst oppe. Nedenfor ses gæsterne i Ekstra Bladets Formel 1-studie debattere løbet.

VM-stillingen i Formel 1 efter årets første grandprix

1. Nico Rosberg (Mercedes) 25 point

2. Lewis Hamilton (Mercedes) 18 point

3. Sebastian Vettel (Ferrari) 15 point

4. Daniel Ricciardo (Red Bull) 12 point

5. Felipe Massa (Williams) 10 point

6. Romain Grosjean (Haas) 8 point

7. Nico Hülkenberg (Force India) 6 point

8. Valtteri Bottas (Williams) 4 point

9. Carlos Sainz jr. (Toro Rosso) 2 point

10. Max Verstappen (Toro Rosso) 1 point

11. Jolyon Palmer (Renault ) 0 point

12. Kevin Magnussen (Renault) 0 point

(...)

I alt står 12 kørere noteret uden point efter sæsonens første løb.

102 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere