Ny Haas-kører forarger med upassende video

Nikita Mazepin er kommet i modvind allerede før sin debut for Haas, efter russeren publicerede en video, hvor han overgramser en pige

Følg Formel 1

ABU DHABI (Ekstra Bladet): Teamchef Günther Steiner får hænderne fulde de næste år med at holde styr på sit nye russiske missil, 21-årige Nikita Mazepin.

Steiner skulle have en snak med ham om kørslen på banen, fordi russeren i F2-afslutningen pådrog sig to straffe for voldsomme forsvar og blev hevet af podiet.

Men efter F1-cirkusset er rykket til sæsonfinalen i Abu Dhabi, fortsætter den kommende Haas-kører med at forarge.

I en såkaldt ‘story’ på Instagram filmer han, mens han fra forsædet gramser løs på en pige på bagsædet, der ender med at give ham fingeren. Den medfølgende tekst siger, at ‘hun er den bedste’.

Videoen blev hurtigt pillet ned igen, men fortæller en historie om Nikita Mazepins personlighed og dømmekraft. Eller mangel på samme om man vil.

Nikita Mazepin viser igen og igen sin manglende dømmekraft på både på og uden for banen. Foto: Dan Istitene/Getty/FIA Content Pool
Nikita Mazepin viser igen og igen sin manglende dømmekraft på både på og uden for banen. Foto: Dan Istitene/Getty/FIA Content Pool
 

Haas-teamet var hurtigt ude med erklæring, hvor de fordømmer opførslen:

- Haas F1 Team billiger ikke Nikita Mazepins opførsel i videoen, som for nyligt blev publiceret på sociale medier. Det faktum, at videoen overhovedet blev delt på sociale medier, finder Haas F1 Team tilmed afskyeligt. Sagen bliver håndteret internt, og der vil ikke blive kommenteret yderligere på dette tidspunkt.

For alle, der har fulgt milliardærsønnens karriere, kommer denne episode ikke som en overraskelse.

Han har en lang historik bag sig med skrækkelig opførsel både på banen, uden for banen og med sin tone på sociale medier, der hverken klinger med tidens ånd eller tyder på, at afsenderen har bare en moderat form for pli.

Kort efter lagde Mazepin selv en undskyldning ud.

- Jeg vil gerne undskylde for mine handlinger både ud fra upassende opførsel og faktummet, at det blev publiceret på sociale medier. Jeg er ked af krænkelsen og den forlegenhed, det har sat Haas F1 Team i. 

- Som Formel 1-kører skal jeg leve op til højere standarder og anerkender, at jeg har svigtet mig selv og mange andre mennesker. Jeg lover, at jeg lærer af det her.

Den unge kvinde gik siden selv på sociale medier og nedtonede sagen. Ifølge hendes ‘story’ var de gode venner, det var kun i spøg, og det var hende, der havde publiceret videoen fra hans telefon som en intern joke …

Schumacher mester efter gyser

Mercedes-bossen overbevist: Fremtidens stjerne

Nu er det ikke sjovt længere...

Hvorfor vælger Gene Haas og Günther Steiner at ansætte sådan en type?

Penge, er det simple, sande og triste svar.

Ingen sponsoraftaler er annonceret, men Mazepins far Dmitrij skulle angiveligt betale i størrelsesordenen en kvart milliard kroner for sønnens plads i Formel 1.

De penge sikrede Haas-teamets overlevelse.

Mick Schumacher debuterer for Haas til første træning fredag, hvor han låner Kevin Magnussens bil. Efter planen debuterer Nikita Mazepin til testen for unge kørere i næste uge.

Her er Kevins bødler: Legende-søn og slagsbror

Debriefing fra Sakhir: Detaljen, Haas-bossen fortier

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.