Ny Haas-sponsor jokker i skægget

Rich Energy jubler over at være bedre end Red Bull, mens alle, der kender til vintertest, ryster på hovedet

William Storey er den excentriske frontmand for Rich Energy. Foto: Jan Sommer
William Storey er den excentriske frontmand for Rich Energy. Foto: Jan Sommer

Reaktionerne spænder fra de overbærende til de hånlige, når Haas’ nye titelsponsor bliver ved med at gentage sin målsætning.

At slå Red Bull både i butikkerne og på banen er et fint slogan, når man lancerer en energidrik og har klistret sit navn på en Formel 1-racer.

Men det kan også give bagslag for Rich Energys direktør.

Ikke mindst på sociale medier, når man viser, hvor lidt man tilsyneladende ved om vintertest.

Firmaets jublende kommentar om, at Rich Energy Haas F1 Team allerede var hurtigere end Red Bull på sin første dag i Formel 1, er ikke gået ubemærket hen.

- Man kan godt se, at I er nye her, skriver racerkøreren Marco Andretti.

Kommentarerne på særligt Twitter er da også nådesløse over energidrikken, som stadig er svær at opstøve, hvis man ikke har adgang til køleskabet i Haas-lejren i F1-paddocken.

Günther Steiner lader sin nye storsponsor om at tolke testtider - og venter selv med at lægge for meget i dem. Foto: Jan Sommer
Günther Steiner lader sin nye storsponsor om at tolke testtider - og venter selv med at lægge for meget i dem. Foto: Jan Sommer
 

Teamchef Günther Steiner trækker på smilebåndet af analyserne fra den nye sponsor.

- I nyder dem? Jeg har ikke set dem, men Stuart (Haas’ pressechef, red) holder mig velorienteret, siger han og smiler.

- Det er helt fint.

Den ambitiøse målsætning for Haas i denne sæson er først og fremmest at holde fast i toppen af midterfeltet.

Red Bull derimod har haft en god start på samarbejdet med Honda-motoren, som hos både førsteholdet og Toro Rosso har været driftsikker.

Sport og Spil Sidste chance: Kevin har kniven for struben

Kevin Magnussen blev også spurgt til sponsorens naive tweets efter sin første dag i VF19’eren. Danskeren valgte det diplomatiske svar.

- Det er nok ikke realistisk at udfordre Red Bull i år, men William (Storey) har store ambitioner om at udfordre Red Bull ikke bare på banen, men også i energidrik-branchen. Det er det rette mål at have, og jeg mener ikke, at der er noget dårligt i at have de ambitioner. På lang sigt har vi begge ambitioner om at tage et skridt opad og udfordre Red Bull i Formel 1, siger han.

Pietro Fittipaldi (t.v.) tester for Haas en halv dag både onsdag og torsdag. Foto: Jan Sommer
Pietro Fittipaldi (t.v.) tester for Haas en halv dag både onsdag og torsdag. Foto: Jan Sommer
 

Ekstra Bladets liveblog fra vintertest holder pause, indtil Kevin Magnussen torsdag er tilbage i raceren. Livetider kan ses på Youtube. Og uddybende svar på de spørgsmål, som læserne stiller hyppigst, finder du her.

Foto Eksklusive billeder: Kom helt tæt på de nye F1-racere

Test- og simulatorkører Pietro Fittipaldi kører Haas-raceren onsdag formiddag, inden Romain Grosjean tager over. Tredje gang var lykkens gang, da morgenen begyndte problemfrit.

Formel 1 - 20. feb. 2019 - kl. 06:33 Baby-problemer hos Haas: - Intet sprænger i luften

Formel 1 - 19. feb. 2019 - kl. 21:18 Kevin måtte opgive: Den var gal fra starten

Formel 1 - 18. feb. 2019 - kl. 22:11 Lumsk Haas-følelse: Bedre end sidste år

I de nye Haas-farver, sort, guld og hvis, skal teamet jagte blandt andre Red Bull. Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 7. feb. 2019 - kl. 19:39 Kevin og Haas på ambitiøs mission: Red Bull skal have bank

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere