Annonce:
Annonce:

Ny kontrakt underskrevet: Mercedes forlænger kørerkrig

Som ventet har Nico Rosberg forlænget sin aftale med Mercedes

Annonce:
Følg Formel 1

HUNGARORING (Ekstra Bladet): Den mest dramatiske rivalisering mellem to Formel 1-kørere i nyere tid kan fortsætte endnu et par sæsoner.

Fredag morgen annoncerede Mercedes, at teamet har forlænget sin aftale med Nico Rosberg - som ventet.

Kontrakten gælder til og med 2018-sæsonen, så den udløber samtidig med Lewis Hamiltons nuværende aftale.

Forlængelsen er det logiske valg, selv om det er gået hedt for sig både på banen og uden for, siden Mercedes begyndte at dominere fra 2014-sæsonen.

De tidligere gokartkammerater kørte hinanden af banen i Barcelona, og senest i Østrig kostede en kollision en sikker et-to-sejr.

Teamet indkaldte herefter de to kamphaner til dundertale før Silverstone, men lader indtil videre sine kørere konkurrere uden teamordrer.

Annonce:

Tidligere på sæsonen understregede teamchefen Toto Wolff sin for Formel 1-fans beundringsværdige holdning.

- Det bedste kampe i Formel 1 har været mellem teamkammerater som Senna-Prost og Mansell-Piquet, så det accepterer vi.

- Og om 10, 20 eller 30 år, når vi åbner magasiner og bøger, vil Rosberg-Hamilton-kampen stå som en af disse ikoniske rivaliseringer mellem  teamkammerater.

- Ingen har lyst til at læse overskriften ‘bedste-kammerater Rosberg og Hamilton prøver at undgå hinanden til fordel for brandet’. Du er nødt til at acceptere, at det er en del af sporten, sagde Toto Wolff.  

Teamrivaler i krig

Ayrton Senna-Alain Prost, McLaren (1988-89)
Ingen over duellen mellem det brasilianske fænomen og den franske professor. Det udspillede sig i McLaren-Hondas storhedshed, som Senna kom til Woking fra Lotus som andenkører - Prost havde vundet VM-titlen i både 1985 og 1986. Duoen var i en klasse for sig - MP4/4’eren ligeså - så VM-duellen stod mellem dem. Forholdet mellem de to kamphaner stak helt af, da Senna i 1989 på Imola nægtede at følge en teamordre om at lade Prost passere. De crashede sammen flere gange - blandt andet i sæsonfinalen. Privat klinkede de skårene. Alain Prost var kistebærer til brasilianerens begravelse. 

Nigel Mansell-Nelson Piquet, Williams (1986-1987)
Briten og brasilianeren blev aldrig gode venner eller kollegaer i deres to sæsoner hos Williams. Den dobbelt verdensmester Piquet var hentet ind som førstekører, men Mansell brød for alvor igennem samtidigt. På det personlige plan gik det helt galt - ikke mindst efter Piquet henviste til Mansell som et ‘uuddannet kødhoved med en dum og grim’ kone. I Nigel Mansell seneste biografi bærer han stadig nag for konekommentaren.

Fernando Alonso-Lewis Hamilton, McLaren (2007)
Spanieren underskrev allerede i 2005 en aftale med McLaren for 2007, og i mellemtiden forfremmede Ron Dennis sit supertalent og nybagte GP2-vinder Lewis Hamilton til Formel 1. 22-årige Hamilton var bedre end nogen rookie i historien og var tæt på at snuppe VM-titlen i første hug. Duoen havde masser af kontroverser hen over sæsonen, ikke mindst fordi Hamilton ikke parerede ordrer. I Ungarn saboterede Alonso sin teamkammerats kvalifikation - og modtog en straf for det. Internt truede Alonso med at offentliggøre hemmelige papirer for at sikre sig status som nummer et, hvilket ødelagde forholdet til Ron Dennis. Af samme årsag var spaniens tilbagekomst til McLaren i 2015 en meget stor overraskelse.

Sebastian Vettel-Mark Webber, Red Bull (2009-13)
Allerede før de blev teamkammerater, kom duoen på kant, da de i 2007 i Japan kolliderede bag en safety car på et tidspunkt, hvor begge var i spil til sejren. Hos Red Bull var Mark Webber træt af, at talentet Sebastian Vettel havde førsteret til alt. Selv om teamet sagde, at de var lige, ville dele af det hellere have sit tyske talent til at triumfere. Samtidig nægtede Vettel også at parerer teamordrer. Mest berømt i Malaysia i 2013, hvor han skulle have givet sejren til Webber.

Usikker Renault-fremtid: Nu gælder det, Kevin

Efter krisemøde: Sidste advarsel til Mercedes-kamphaner

Watt elsker Mercedes-krig: Minder om Senna og Prost

Mercedes efter ny kollision: Vi ligner en flok idioter

 

Her analyses Mercedes-kørernes mest voldsomme sammenstød:

Mercedes-chef overrasker: Vi har brug for kører-krig

Formel 1-stjernernes fruer: Fra playboy-model til den sky ungdomskæreste

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

DAGENS EB+

Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Annonce:
Annonce: