MONACO (Ekstra Bladet): En Renault på pole position i Monaco - faktisk de fem første pladser - er ikke noget, der kommer til at ske til lørdagens kvalifikation eller i den nærmeste fremtid.
Men forrest holdt Kevin Magnussen fredag, da Renault lånte banen til at markere teamets tilbagekomst til Formel 1.
Danskeren var flankeret af teamkammeraten Jolyon Palmer, reserven Esteban Ocon, et ungt fransk talent og så pyntede Carmen Jorda ved sin blotte tilstedeværelse.
Med i selskabet var også legenden Alain Prost og teamets sportslige ledelse.
Kevin Magnussen startede forrest, var omdrejningspunkt og kørte som den eneste et par ‘hot laps’ til ære for tilskuerne. Jolyon Palmer holdt sig i baggrunden.
Så kan man tolke det, som man vil…
Første startrække er dog kun til låns, for når det bliver alvor lørdag og søndag, ser udsigten mere dyster ud.
Efter en skidt træning, hvor Renaulten opførte sig værre end forventet, vender teamet tilbage til et gammel setup, som forhåbentlig passer bedre.
- Jeg er ret sikker på, at vi tager et skridt fremad lørdag igen, siger Kevin Magnussen.
Spørgsmålet er, hvor langt det rækker.
- Jeg tror godt, vi kan nå i Q2, og det vil sætte os status quo med Barcelona og bedre end kvalifikationen i Rusland, siger danskeren.
Alle pladser tæller til årets vigtigste kvalifikation. Bybanen i Monaco er notorisk svær at overhale på.
- Her kan man være tre sekunder langsommere og stadig holde en mand bag sig, så hvis man bare kan komme lidt længere frem i kvalifikationen…
Førte løbet i Monaco - måtte svømme i land
Kevin elsker Monacos adrenalin-rus: En fejl og du er i muren
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.