Nye Formel 1-regler på plads: Mere magt til køreren

Fra 2017 får køreren mere betydning og motoren mindre, håber teamchefer, efter de nye regler endelig er faldet helt på plads 

TV: Til Monacos Grand Prix

BARCELONA (Ekstra Bladet): Formel 1-biler er for nemme køre, kræver fysisk for lidt af køreren, og showet er ikke, hvad det har været. Så er de for øvrigt for langsomme, og sporten handler kun om dæk ...

Überboss Bernie Ecclestone har sågar været ude at sige, at han ikke vil betale for Formel 1 i sin nuværende form.

18-årige Max Verstappen blev i weekenden yngste kører til at vinde et grandprix. Hollænderen satte sig i en racer allerede som 16-årig, hvilket aldrig ville have kunnet lade sig gøre i eksempelvis slutningen af 1980’erne – i hvert fald ifølge Alain Prost.

Og sådan har tidligere og ældre kørere samt såkaldte eksperter stået i kø for at fortælle, hvad der var galt med Formel 1.

I over et år har F1-cheferne arbejdet på et sæt ændringer, der skal give bilerne et mere dramatisk udseende og sænke omgangstiderne med fem-seks sekunder ... målet blev dog sat ned til tre sekunder hen ad vejen.

Kevin Magnussen kan komme til at få Renaults nye motor før Jolyon Palmer, fordi der ikke er nok motorer indtil videre. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 20. maj. 2016 - kl. 10:02 Medie: Kevin foran Palmer i motor-køen

Kørerne udfordres

Efter megen palaver er 2017-reglementet og en ny motoraftale faldet på plads.

Hvor alle med en Mercedes-motor siden indførslen af hybridmotoren har haft en klar fordel, skulle man gerne se både selve bilen og nok så vigtigt køreren få endnu større betydning fra næste år.

Emnet var oppe at vende på teamchefernes pressekonference i Barcelona.

- De tre elementer burde have lige vægt: Køreren, chassiset og motoren. Så hvis et af elementerne ikke dur, kan de andre ikke kompensere for det, konstaterer Christian Horner.

- I dagens Formel 1 med de seneste motorændringer (fra 2014) har vi rykket lidt på balancen. Skal vi sige 50 procent til motoren, 25 procent chassis og 25 procent kører.

- Jeg synes, det er opmuntrende, at næste års reglementet synes at kompensere for det. Chassiset betyder lidt mere, hvilket kommer til at udfordre køreren mere, mener Red Bull-teamchefen.

- Jeg er enig med Christian i forhold til næste år. Selve chassiset betyder mere, den udfordrer kørerens evner mere, og forhåbentlig gør det løbene mere spændende, siger Ferraris Maurizio Arrivabene.

Se også: Formel 1-ekspert: Det er gået for vidt

Mindre motor-magt

Som de fleste af cheferne så Renault-direktøren Cyril Abiteboul gerne, at styrkeforholdet mellem de tre elementer var lige. Realistisk kommer det aldrig til at ske.

– Det burde ikke ske, at motoren betyder for meget af den simple årsag, at du har færre motorleverandører end teams. Hvis motoren tillægges mere vægt, giver du for meget magt til den del, hvilket er præcist, hvad der skete for Mercedes. De gjorde et fantastisk stykke arbejde, men det er ikke alt for godt for sporten, mener Kevin Magnussens chef.

2016 er begyndt med fem yderst underholdende løb. Da Mercedes-kamphanerne kørte hinanden af banen i Barcelona, spolerede de også chancen for at tangere McLaren-Hondas rekord fra 1988 med 11 sejre i træk.

Dengang præsterede Senna og Prost flere gange at vinde med en omgang ned til tredjepladsen! Og æraen regnes som en af sportens bedste.

Sådan er Formel 1 en vidunderlig størrelse.

Se også: Kevin: Sådan føles den nye motor

31 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere