Nyt F1-løb: Ferieby kan være klar allerede i 2019

Formel 1's amerikanske ejere håber at kunne fordoble antallet af grandprixer i USA med et årligt løb i Miami

Foto: AP
Foto: AP

Formel 1 har aldrig for alvor fået tag i det lukrative amerikanske marked, men det håber ejerne af den prestigefyldte løbsserie at kunne lave om på.

Onsdag præsenterede Formel 1 planerne for et gadeløb i Miami, og i næste uge skal bystyret i den amerikanske storby tage stilling til, om man vil give tilladelse til at afvikle et årligt grandprix i byen i de næste ti år.

Vælger politikerne i Miami at gøre det, vil der fra 2019 blive afholdt to årlige grandprixer i USA. I forvejen køres der i Texas-byen Austin.

- Miami har status som en af verdens mest ikoniske og glamourøse byer, og kombineret med en robust turisme og en god infrastruktur er Miami en oplagt destination for Formel 1-serien og dens fans, siger Sean Bratches, der er kommercielt ansvarlig for løbsserien.

Amerikanske Liberty Media blev ejere af Formel 1-serien i 2017 og har siden arbejdet for at brede løbsserien endnu mere ud.

I flere perioder har der ikke været kørt Formel 1-løb i USA. Fra 1981-1988 blev der ikke kørt i USA, før man derefter kørte tre gange i Phoenix.

Det blev fulgt op af endnu en Formel 1-løs periode i USA fra 1992-1999. Fra 2000-2007 blev der årligt kørt et grandprix i Indianapolis, mens USA var ude af løbskalenderen igen fra 2008-2011.

Siden 2012 har Formel 1-feltet årligt kørt i Austin. Her kommer Kevin Magnussen og co. forbi igen i slutningen af oktober til sæsonens fjerdesidste grandprix.

Grosjean får det fortsat ikke til at spille i 2018. Foto: All Over Press Sport og Spil Watts dom: Det var ikke smart - Grosjean flopper igen

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere