Nyt land på Formel 1-kortet: Spritnyt F1-løb ser dagens lys

I 2020 skal hele Formel 1-feltet en tur rundt i gaderne i byen Hanoi i Vietnam, som får glæde af et løb

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Haas-køreren Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet får en ny destination på programmet i 2020.

Vietnam skal i 2020 arrangere et VM-grandprix, oplyste myndighederne i hovedstaden Hanoi torsdag.

Det er første gang, at Vietnam, hvor motorsport fortsat er blandt nationens mindre idrætsgrene, får sådan en begivenhed.

Grandprixet skal foregå i gaderne i Hanoi i april 2020, og det er ventet, at planerne for banen offentliggøres ved et arrangement senere i denne uge.

I invitationen, som blev sendt ud torsdag til det nævnte arrangement, bekræfter lokale myndigheder, at der er givet grønt lys for et VM-grandprix i 2020.

Vietnam bliver det tredje land i Sydøstasien til at arrangere et Formel 1-løb efter Singapore og Malaysia.

Charlie Whiting, der er Formel 1-løbsdirektør, har tidligere sagt, at han var sikker på, at banen i Hanoi kunne gøres klar til brug i 2020-sæsonen.

Der er også blevet arbejdet på at få et Formel 1-grandprix til København, men de planer er indtil videre strandet på grund af uenighed om finansieringen af begivenheden.

Efter fem sæsoner i Formel 1 skal Marcus Ericsson køre videre i Nordamerika i IndyCar (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 31. okt. 2018 - kl. 15:34 Offer for uhyggeligt uheld: Formel 1-flop skal afløse forulykket kollega

Se også: Nu skal de se indad: Her går det galt for Haas

Se også: Efter kontroversiel Kevin-situation: Kørere vil have ændring

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen