Det går stærkt i Formel 1, og det kan være svært at skelne kørerne i de respektive teams fra hinanden, når kørerne har sat hjelmen ordentligt på.
Men det skal der rådes bod på.
Når det går løs i Barcelona i weekenden, så er der et nyt look til bilerne. Det internationale motorsportsforbund FIA har bestemt, at det skal være nemmere at identificere bilerne.
Ved Spaniens Grand Prix skal man således lægge mærke til, at kørernes forkortelse - i Kevin Magnussens tilfælde 'MAG' - kommer til at stå på hajfinnen, og numrene bliver større. Derudover kommer teamnavnet til at stå på bagvingen.
Artiklen fortsætter under billederne
Lige nu pibler det frem på de sociale medier med fortolkninger af den nye regel hos de forskellige hold.
Nyt look, ny indmad
Man skal som bekendt ikke dømme end bog ved blot at kigge på omslaget, men Haas har ikke bare fået opdateret looket. Kevin Magnussens amerikanske arbejdsgiver har nemlig selv bedyret, at bilen er blevet udviklet siden sidste løb.
- Vi medbringer vores første omfattende opdateringspakke til Barcelona, siger Günther Steiner i det pressemateriale, teamet har sendt ud.
- Vi håber, det virker ligesom alt andet, der er kommet ud af vindtunnelen, og som har været meget stabil i konverteringen fra vindtunnel til bane. Vi håber at tage et skridt frem, siger Haas-bossen men understreger også, at der er usikkerheder forbundet med en opdatering og derfor ikke vil ikke love for meget.
STOR ANALYSE: SÅDAN STÅR KEVIN OG HAAS
F1 for alvor i gang: Sådan står Kevin og Haas
Se klippet: Her er Magnussens problematiske start i Sochi.