Nyt sammenbrud: Alonso tæt på kogepunktet

Første træning i Østrig: Superstjernen forlod frustreret garagen efter blot en omgang med sin nye Honda-motor

Uheldene fortsætter med at vælte ned over Fernando Alonso og Honda-motoren. (Foto: LAT/McLaren)
Uheldene fortsætter med at vælte ned over Fernando Alonso og Honda-motoren. (Foto: LAT/McLaren)

Tragikomisk kan efterhånden ikke blive ved med at beskrive situationen hos McLaren og i særdeleshed motorleverandøren Honda.

Frustrationerne fra teamets spanske superstjerne fik frit løb på radioen under grandprixet i Montreal for to uger siden. Om end løbschefen Eric Boullier siden forsikrede, at Fernando Alonso kun ville være i risiko for at eksplodere, hvis situationen ser lige så håbløs ud ... om et år.

Fernando Alonsos kropssprog talte imidlertid mere om en mand tæt på kogepunktet end en kølig dobbelt verdensmester med tro på fremtiden, da han til den uhyre vigtige weekend i Østrig trådte ud af sin racer efter blot en sølle omgang i første træning.

(Foto: AP) Formel 1 - 7. jun. 2015 - kl. 21:54 McLaren-møgspand: Nu fik frustreret Alonso nok

På sin installationsomgang i sving syv svigtede Honda-motoren igen-igen-igen, og spanieren måtte trille i pit. Mens mekanikerne begyndte at skille MP4-30'eren ad for at finde problemet, forlod en vred Alonso pitten.

Honda havde ellers ifølge BBC til denne træning udskiftet både forbrændingsmotoren og en stor del af batterisystemet, så der venter mindst 15 strafplaceringer til søndagens grandprix, fordi teamet har overskredet, hvor mange reservedele der må bruges i løbet af en sæson.

Se også: Kevin droppet som Østrig-reserve

Østrigs Grand Prix og næste uges test er en kærkommen mulighed for McLaren-Honda til at løse nogle af sine mange problemer. Hjemme i Woking sidder Kevin Magnussen klar i simulatoren til at assistere de to grandprix-kørere, men der bliver ikke meget at arbejde med, hvis ikke teamet formår at køre nogle omgange ...

McLaren-Honda-kørernes motorer har separate Twitter-profiler (!), og her forsøger japanerne at holde humøret højt.

Ti minutter inde i træningen tweetede Alonsos-motorenhed, at den havde nydt deres korte tid sammen ...

Og efter en lille time var den på færde igen.

Nu med navn og lyst håb for fremtiden. På så kort tid kan det dog ikke lade sig gøre at skifte en hel motorenhed. Efter træningen fortalte løbschefen Eric Boullier, at problemerne ikke havde noget med forbrændingsmotoren at gøre, derimod var der skiftet en MGU-K-enhed, som er en del af hybrid-systemet.

Med 25 minutter igen var Fernando Alonso endelig på vej ud, men nej. Selv om det var lykkedes mekanikerne at starte motorenheden, måtte dækvarmerne på igen.

Først med et kvarter igen af de halvanden time kunne Fernando Alonso tage hul på dagens program, som blandt andet omfatter test af en ny næse.

Se også: Verdensmestre enige: Formel 1 skal være farligere

Også Sebastian Vettel havde tekniske problemer.

Tyskerens Ferrari-racer måtte have hjælp af et fejeblad for at komme i pit efter blot fire omgange. Jenson Button var 16. hurtigst, men nåede 30 omgange mod team-kammeratens ti.

Mercedes-kørerne Nico Rosberg og Lewis Hamilton toppede som vanligt tiderne.

I anden træning gik det ikke meget bedre. Halvvejs inde i sessionen fik Jenson Buttons bil problemer, hvilket betød, at også Fernando Alonso blev kaldt i pit. Man var i tvivl om, hvad problemet var, og hvorvidt det var generelt.

Ferraris Sebastian Vettel viste sig til gengæld hurtigst af alle, hvilket lover godt for en spændende kvalifikation lørdag.

Ferrari-nedtur: Her er chefen ved at blive kørt over:

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere