Nyt skørt efterspil: F1-stjerne degraderet

Tre timer efter Frankrigs Grand Prix modtog Daniel Ricciardo to fem sekunders straffer og ryger derfor fra syvendepladsen ud af pointene

Foto: BORIS HORVAT/Ritzau Scanpix
Foto: BORIS HORVAT/Ritzau Scanpix

Hvad Frankrigs Grand Prix ikke leverede af action på banen, sørgede løbets stewards for efterfølgende. For andet race i træk leverede de en kontroversiel beslutning med store konsekvenser for resultatet.

Daniel Ricciardo kørte over målstregen i Renaults hjemmebanegrandprix som syver, men fik efter løbet besked på at stille hos dommerne sammen med Lando Norris og Kimi Räikkönen på grund af duellerne med dem på løbets sidste omgange.

Første anklage var at vende tilbage til banen på usikker vis og snuppe en position fra Lando Norris, hvis McLaren på det tidspunkt døjede med et hydraulisk problem. 

Alfa Romeos Kimi Räikkönen udnyttede den kamp til at overhale begge.

Dernæst optog Renaults australier hurtigt kampen, men kørte ifølge dommerne uden for banen i sin efterfølgende overhaling af finnen - til hans forsvar er det muligt på Paul Ricard, som er lidt af en forvokset parkeringsplads.

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

Forseelserne blev takseret til to gange fem sekunder plus tre hak i licensen.

Dermed degraderes Ricciardo fra syvende til 11. pladsen.

I Renaults pressemeddelelse ærgrer den karismatiske australier på diplomatisk vis. Hans Twitter-profil giver en mere upoleret version:

- Ingen anger. Jeg prøvede. Vil hellere gøre det end at være en bonde, som ser på, skrev Ricciardo.

Minutter efter blev det ændret til:

- Ingen anger. Jeg prøvede. Ville hellere gøre det end at holde mig tilbage uden et hjerte.

Hamilton forsvarer Ricciardo
Kort efter kom denne tilføjelse:

- Jeg udsætter mig for Twitters vrede. Men jeg beholder det. Håber alle var underholdt.

For to uger siden forstod de færreste racerkørere, hvorfor Sebastian Vettel blev straffet efter en afkørsel og lidt kontant racing. Lewis Hamilton lukrerede på den situation uden at sige så meget efterfølgende, men i denne uge er briten i australierens ringhjørne.

Via Instagram Stories skriver Hamilton om Ricciardo-Räikkönen-episoden:

- Dette er ingen straf. Du kan ikke se bilen ved siden af dig, han gav ham mere end nok plads og var foran, da de drejede ind.

Formel 1 - 21. jun. 2019 - kl. 22:02 Ferrari-cirkus undrer Kevin: - For mange regler

Formel 1 - 23. jun. 2019 - kl. 10:41 Watt er nådesløs: Ren fiasko

Sport og Spil - Han prøvede at slå mig ihjel!

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere