Officielt: McLaren bekræfter Jenson Button

Kevin Magnussen har kurs ud af det britiske Formel 1-team, efter det torsdag annoncerede, at 2009-verdensmesteren fortsætter endnu en sæson

Derfor fortsætter Button i 2016

Spekulationerne om Jenson Buttons fremtid hos McLaren-Honda har i de seneste uger været det helt store emne i Formel 1-verdenen. Torsdag formiddag - dagen efter britens og Kevin Magnussens optioner i kontrakten udløb - bekræftede teamet og 2009-verdensmesteren endelig deres fælles beslutning.

Den populære brite fortsætter endnu en sæson hos McLaren, hvilket betyder, at hverken Kevin Magnussen eller rivalen Stoffel Vandoorne kan gøre sig forhåbninger om at køre ræs for teamet næste år.

- Jenson og jeg har henover over de seneste måneder privat diskuteret hans planer, og det faktum, at vores snakke har ledt til dagens offentliggørelse er rart for os begge, siger McLarens øverste chef Ron Dennis i en pressemeddelse.

- Som jeg har gjort klart, hver gang emnet er blevet rejst, så gælder Jensons nuværende kontrakt i to år (2015 og 2016). Der var en option, hvor McLaren kunne afslutte den efter et år, hvis vi havde ønsket det.

- Men da det stod klart efter vores mange samtaler, at Jenson var lige så entusiastisk, dedikeret og fokuseret som altid, blev den option irrelevant. Derfor kører Jenson for McLaren-Honda næste år under de betingelser, som blev indgået i den toårige kontrakt sidste år, udtaler Ron Dennis.

Dermed får Jenson Button sin lønforhøjelse fra 80 til 120 millioner kroner. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var et af emnerne i de omtalte 'hyggesnakke' nemlig britens løn. Stigningen gør ondt på et team, som har faldende præmie- og sponsorindtægter.

Men Button lod sig ikke presse. Han var villig til at stoppe i Formel 1, hvis det næste år ikke blev på hans betingelser.

Formel 1 - 27. sep. 2015 - kl. 08:46 Alonso ydmyget på Hondas hjemmebane: 'Pinligt, meget pinligt'

Sådan ser McLarens kørersammensætning også ud til næste år. Fernando Alonso og Jenson Button (Foto: AP)
Sådan ser McLarens kørersammensætning også ud til næste år. Fernando Alonso og Jenson Button (Foto: AP)
 

Internt på teamet er både briten og den spanske superstjerne skuffede over årets bil og nervøse for, om især Honda kan forbedre sig tilstrækkeligt til den nye sæson. Hvilket har fået begge til at tænke over fremtiden.

- Hen over den seneste måned har jeg tænkt meget, og det er ingen hemmelighed, at jeg på et tidspunkt var i tvivl om min fremtid, siger Jenson Button.

Derefter følger en smøre om hans seks år hos McLaren, forholdet til Ron Dennis, og hvor lys fremtiden ser ud ...

- Det giver mig stor selvtillid, og derfor har han og jeg besluttet at fortsætte vores partnerskab. I det øjeblik jeg traf min beslutning, vidste jeg, at det var den rette, siger briten, der med 279 grandprixer er Formel 1's mest erfarne aktive kører.

Fernando Alonso er i gang med sin første sæson af en kontrakt, som løber i tre år. Selv om der også er sat spørgsmålstegn ved spanierens fremtid hos McLaren, fortsætter han med al sandsynlighed på teamet.

GP2-mesteren Stoffel Vandoorne bliver sandsynligvis tredjekører i 2016, mens Kevin Magnussen efter denne sæson er ude hos McLaren og i stedet jagter en fremtid i Formel 1 hos Lotus og Renault.

Hvis Kevin Magnussen skal sparke liv i Formel 1-karrieren er bedste bud hos Renault. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 1. okt. 2015 - kl. 06:35 På vej ud hos McLaren: Kevin all-in på Renault

TV: Alt er ikke rosenrødt hos McLaren: Hør Alonso rase mod teamet her
 

64 kommentarer
Vis kommentarer