Opbakning til udskældt Haas-model: Udnytter F1-reglerne perfekt

Samtlige teams bør ikke følge Haas' tilgang, men den har en fremtid i Formel 1, mener redaktør for motorsport.com

Haas F1 Teams tætte samarbejde med Ferrari har været kritiseret af rivalerne på Formel 1-gridden siden teamets fødsel.

Imponerende fart under vintertest og til sæsonens første grandprix var benzin på bålet i forhold til den diskussion. Force India og McLaren talte om en 'magisk' Haas, og de slagne konkurrenter i det tætte midterfelt kræver endnu en gang forsikringer om, at forholdet til Ferrari ikke er for tæt.

Beviser for urent trav har de ingen af, hvilket McLarens topboss Zak Brown blankt erkender. I en lang analyse med overskriften 'Hvorfor den kontroversielle Haas-model er nødt til at forblive i Formel 1' er der opbakning fra verdens største gruppe af motorsportsnyhedssider.

Her ender F1-redaktør for motorsport.com Jon Noble med at konkludere:

- Haas-modellen dræber ikke mesterskabet. Det er ikke, hvad Formel 1 blindt skal styre mod i fremtiden, men det er rigtigt, at den har en fremtid i Formel 1 

Som Romain Grosjean bemærkede i Australien til blandt andre Ekstra Bladet, er denne debat oppe at vende hver gang Formel 1's nyeste team er hurtige. Timingen af kritikken bemærker også Jon Noble.

- Bekymringen over Haas' model - et lille team, som køber så mange dele, som reglerne tillader - vender igen op til overfladen, nu da teamet for alvor har en konkurrencedygtig bil. Selvfølgelig, da Haas kæmpede med det i slutningen af sidste sæson, havde ingen de store problemer med modellen. Utilfredshedens fundament er helt sikkert bygget på frustrationer over, at Haas ser ud til at ligge forrest i midterfeltet.

Haas-raceren er startet sæsonen i den sjove ende af feltet. Foto: Motorsport Images/Alamy Stock Photo/All Over Press
Haas-raceren er startet sæsonen i den sjove ende af feltet. Foto: Motorsport Images/Alamy Stock Photo/All Over Press
 

Formel-reglerne dikterer, at hvert team skal bygge sin egen monocoque og aerodynamik. Hvad Haas F1 lever op til. Deres italienske samarbejdspartner Dallara må eksempelvis ikke arbejde for andre F1-teams.

Til BBC fastslår F1's løbsansvarlige Charlie Whiting:

- Vi ved præcist, hvad der foregår mellem Haas og Ferrari, og det er helt lovligt.

Debatten handler om Formel 1's fremtid
Konkurrenternes beskyldninger om, at Haas' VF18'er er en direkte efterligning af Ferraris 2017-model afviser teamchef Günther Steiner hurtigt og nemt. For det er ikke teknisk muligt.

Med sin 2018-model har Ferrari forlænget akselafstanden som sammen med hjulophænget definerer meget af aerodynamikken. Idet Haas køber hjulophænget af det italienske storhold, er de nødt til at følge trop med den længere akselafstand, hvorfor VF18'eren ikke kan være en forklædt 2017 Ferrari.

Australiens Grand Prix sluttede ikke, som Haas ønskede det, men farten var der. Foto: imago sport/All Over Press
Australiens Grand Prix sluttede ikke, som Haas ønskede det, men farten var der. Foto: imago sport/All Over Press
 

- Men skænderierne vedrørende det amerikanske hold handler ikke om, hvorvidt de har foretaget sig noget uartigt med den nuværende bil. Konsekvenserne er langt større. I sidste ende er det en filosofisk debat, som om handler om Formel 1's fremtid, skriver Autosport.

Historisk har Formel 1-teams bortset fra motoren bygget størstedelen af bilen selv. Og man har aldrig ønsket en model som Indycar, hvor man i princippet kan købe sin bil af konkurrenterne, og alle teams ligner hinanden. Formel 1 er i høj grad også en konkurrence mellem bilkonstruktører.

Se også: Rivaler langer ud efter Haas' magiske racer: - Jeg har aldrig hørt om det før

Se også: Ballade i F1-land: Vil have Kevins 'magiske' racer undersøgt!

Se også: Kevin og Romain efter Ferrari-kritik: Knyt sylten, Alonso

Gene Haas udnyttede ændrede regler og klarer sig derfor noget bedre end andre håbefulde teamejere i starten af dette årti; tænk Caterham, Marussia og HRT Racing.

- Haas-modellen irriterer de anden teams så meget, fordi det er en tilgang, de ikke kan benytter uden, at det koster dem dyrt. Haas har perfekt kapitaliseret på en mulighed, som eksisterede i regelbogen, men som ikke var der, da teams som Sauber og Force India kom ind i sporten, skriver Noble.

F1-redaktøren forsvarer, hvad Kevin Magnussens team foretager sig. Han ser gerne et miks mellem fabrikshold, stærke uafhængige teams og kundehold (inden for fastsatte grænser).

- I sin korte historie har Haas vist, at de største fordele ved forholdet til Ferrari er i starten af året. Men som udviklingskrigen går i gang, og de større rivaler kommer i gear, har de ikke været i stand til at følge med. Man rider, som man sadler, og det er op til holdene at vælge den tilgang, de foretrækker. Men at have flere en måde at være F1 team på er en god ting for sving i præstationer henover sæsonen, mener redaktøren.

Romain Grosjean måtte ligesom Kevin Magnussen forlade det australske grandprix efter en brøler i pitten. Foto: AP Sport og Spil Haas-drøm blev til mareridt: Brøler til 70 millioner

Så ruller Formel 1-cirkusset igen. Jason Watt og Jonas Hüttel guider dig igennem med en times tv. Sport og Spil Værsgo Formel 1-fans: En times tv om den hyper-spændende sæson

Sport og Spil Den hvide Ferrari: Forstå Kevins 2018-racer

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins nye Dubai-liv: Jeg savner Elsa helt vildt

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere