JEDDAH (Ekstra Bladet): Efter nogle svære uger i Bahrain var besøget i Saudi-Arabien markant bedre for Haas-teamet.
Kevin Magnussen sneg sig lige ind i top ti, men løbet viste, at Haas-raceren er konkurrencedygtig og på de rigtige baner kan toppe ‘best of the rest’.
Alpine-duoen sluttede henholdsvis 10 og 12 sekunder foran, men de ramte i modsætning til Haas løbets safetycar til perfektion.
Uden den og ottende-niendenpladsen ville have været i spil.
- Første point i denne sæson! Vi havde farten, men ikke heldet, da andre var i bedre position efter den safetycar. Men kørerne kæmpede bravt, og vi fik et point, sagde teamchef Günther Steiner efter løbet.
- Alle på teamet leverede uden fejl hele weekenden, holdt hovederne højt og fortsætte med at knokle. Sådan gør vi hele sæsonen, og jeg ser virkelig frem til Australien nu.
Der har været visse spørgsmålstegn ved VF-23’eren. Godt første indtryk afløst af bekymringer over dækslid i Bahrain, men nu peger formkurven opad.
- Som jeg sagde efter Bahrain; jeg ved virkelig ikke, hvor vi var med bilen, men nu ved vi, hvor vi tror, vi er.
- Vi er med! Faktisk tror jeg, at vi er ret gode. Brikkerne begynder at falde på plads.
- Vi gik ikke i panik efter Bahrain, og nu er vi forsigtige optimister, siger Steiner.
SE OGSÅ: Kæmpe lettelse: Haas-frygt modbevist
SE OGSÅ: Debriefing fra Bahrain: Bossen reagerer straks
Fernando Alonso er genopstået i Formel 1. HER KAN DU BLIVE KLOGERE på den spanske legende - hans meritter og mange skandaler.