Der var lørdag kvalifikation til Kinas Grand Prix, der bliver kørt søndag. Her skulle Kevin Magnussen og Haas forsøge at sikre sig et godt udgangspunkt, der kan give point til VM-stillingen.
Danskeren kørte sig sikkert videre til Q2, hvor han endte dagen med at sætte den 12. bedste tid. En position, som han selv udtrykte tilfredshed med, da han efter løbet blev interviewet af TV3+.
- Altså, det var sindssygt tæt. Med en helt perfekt omgang, havde jeg nok sneget mig med i Q3, men Q2 var nok der, vi var i dag. Og det er okay, sagde Kevin Magnussen, før han satte ord på muligheden for at konvertere startpladsen til point.
Mercedes splittet i front: Magnussen slår uheldig team-rival
- Det er en god position til at få point, hvis vi har farten. Der skal ikke så meget til, før vi er inde i pointene, lød det fra danskeren.
Optakten har ikke været optimal i Kina, hvor vejret har drillet kørerne. Dette lod dog ikke til at være noget, der er gået den danske kører synderligt meget på.
- Det er det samme for alle. Forberedelsen har ikke været god for nogen. Feltet er lidt mere spredt ud, fordi nogle har ramt rigtigt, og andre har måttet lave ændringer, som der måske ikke rigtig har været tid til.
Magnussens holdkammerat, Romain Grosjean røg ud allerede i Q1. Han mistede først bagenden på raceren på vej ud af sidste sving. Det kostede en punktering og hans tid.
Tiden var han dog ved at forbedre i sit sidste forsøg, hvor han var 0,3 sekunder hurtigere end sin danske teamkammerat. Desværre for Grosjean kørte Saubers Antonio Giovinazzi galt, hvilket ødelagde omgangen for franskmanden.
Hamilton sætter Vettel til vægs - se den tætte afslutning på kvalifikationen her:
Giovanazzi-crash fremtvang Q2-afgørelse:
Se interviewet med Kevin Magnussen her: