Ovenpå Kevin-ballade: Leclerc fortryder én ting!

At kalde for Kevin Magnussen for dum var for ekstremt, mener Charles Leclerc, som stadig ikke forstår, hvordan danskeren slap ustraffet for episoden på Suzuka

AUSTIN (Ekstra Bladet): Sammenstødet på anden omgang af Japans Grand Prix mellem Kevin Magnussen og Charles Leclerc bliver et emne på fredag aftens kørermøde.

For den kommende Ferrari-kører forstår ikke, hvorfor Haas-rivalens kørsel blev pure frikendt af dommerne og løbsdirektør Charlie Whiting. 

Sauber-teamchef Frederic Vasseur var edderspændt rasende efterfølgende og kaldte danskerens opførsel for ‘fucking farlig’.

Sådan nogle ord brugte Leclerc ikke i Japan, halvanden uge senere i Austin ville han tilmed ønske, at kommentaren ‘Magnussen er og bliver dum; det er et faktum’ aldrig havde forladt hans mund.

- Jeg fortryder lidt, hvad jeg sagde i kampens hede over radioen. Det var nok lidt for ekstremt. Men jeg holder fast i, hvad jeg sagde uden for bilen. For mig er det et forkert træk, og jeg forstår ikke, hvorfor han ikke blev straffet.

- Men jeg tager det op på kørerbriefingen for at forstå, hvordan Charlie (Whiting) ser situationen, og hvordan man må forsvare. Hvis det er tilladt, kan jeg også gøre det. For mig er det på grænsen, sagde den 21-årige monegasker på sit pressemøde, hvor det gennemgående emne pudsigt nok var den kontroversille episode på Suzuka. 

Charlie Whitings forklaring om, at sammenstødet skete, fordi begge kørere inden for et splitsekund besluttede sig for at køre mod højre, køber han ikke.

- Hvis han slap for straf, fordi de er overbevist om, at det ikke var en reaktion på mit træk, så er jeg totalt uenig. Hvis det er noget andet, skal jeg have forklaringen. Men jeg er helt og aldeles uenig i, at han ikke reagerede på, hvad jeg gjorde. For det var ret tydeligt, at han kiggede i spejlene på det tidspunkt, siger Leclerc.

'Kevin er lidt svær'
Stortalentet er i gang med sin første sæson i Formel 1, men siger, at kørerne lynhurtigt fornemmer, hvordan kollegaerne opfører sig.

Leclerc og Magnussen har historik fra en træning i Barcelona.

Her blokerede danskeren på lignende vis, men slap med en påtale. I situationen havde Magnussen afbrudt en omgang på grund af et gult flag, som ikke havde påvirket Leclerc, der derfor kom hurtigt bagfra. Dommerne accepterede den forklaring, men udstedte reprimanden, fordi situationen potentielt var farlig.

- Lige så snart man kæmper mod en anden kører, ved man, hvordan han er. Kevin er lidt svær. For at være helt ærlig havde vi en meget fair fight i Sochi, men så var der også Suzuka og Barcelona, hvor jeg ikke helt forstår, hvad han prøvede at gøre, siger han.

Slipstrøm og nogle gange DRS-bagvingen gør den bagvedliggende bil noget hurtigere. Men samtidigt betyder den beskidte luft, at vejgrebet mindskes og bremselængden dermed forlænges.

- Når man laver et træk, er man nødt til at vide, hvad bilen foran foretager sig. Ellers er det tricky. Hvis Charlie siger god for det, er det fint med mig. Det skal bare være sort-hvidt, så man ved, hvad man kan forvente.

Leclerc håber at blive klogere på den kontroversielle situation på kørermødet. Foto: AP
Leclerc håber at blive klogere på den kontroversielle situation på kørermødet. Foto: AP
 

Kevin Magnussen fastholder, at han ikke reagerede på Charles Leclerc.

- Jeg kunne se ham, men han rykkede ikke til højre før allersidste øjeblik. Vi bevægede os stort set på samme tid. Det var bare uheldigt, at vi gjorde stort det samme, siger han.

- Jeg er enig i, at det var en racing incident og er glad for, at dommerne så det sådan. Jeg vil heller ikke bebrejde Charles.

Se også: Lynchstemning hos Sauber: Kevin er farlig

Se også: Formel 1-veteran udnytter skandale: Lækket optagelse skaber ramaskrig

Se også: Han scorer et af de sidste F1-sæder

Det pludselige ryk mod højre skyldtes ifølge Magnussen noget andet.

- Jeg vil have, at han skal køre venstre om. Det er min eneste chance for at holde ham tilbage, at vi kommer ned mod første sving side om side med mig på indersiden, forklarer danskeren. 

Ligger Leclerc her på indersiden, vinder Sauberen med garanti den duel.

Felipe Massa var rasende efter denne situation i 2014, om end brasilianeren nu var ham, som dommerne kiggede på efterfølgende. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Ny anklage mod Kevin: Sådan fik han belastet ry

Foto: AP Sport og Spil Debriefing fra Japan: Haas kræver en kvart milliard

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevins nye hjem: Her er jeg tryg

Haas teamets chefløbsingeniør Ayao Komatsu har arbejdet sammen med Romain Grosjean i en eller anden funktion siden 2009. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Haas-chefens hovedpine: Det svære forhold til Grosjean

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere