Pil op for Kevin: - Mand, det var tæt på

Kevin Magnussen blev ramt af et Ferrari-flop, men formåede alligevel at køre et godt grandprix i sin halvskadede Haas

Haas-duoen lå tæt på hinanden det mest af løbet. De fik flere gange besked af pitvæggen på at bygge position. Rent racerløb mellem dem, får de endnu ikke lov til. Foto: Darko Bandic/Pool via REUTERS/Ritzau Scanpix
Haas-duoen lå tæt på hinanden det mest af løbet. De fik flere gange besked af pitvæggen på at bygge position. Rent racerløb mellem dem, får de endnu ikke lov til. Foto: Darko Bandic/Pool via REUTERS/Ritzau Scanpix

På forhånd var der frygt for, at to løb på samme bane ville ligne hinanden for meget, men den viste sig helt ubegrundet, da Steiermarks Grand Prix - opkaldt efter den østrigske region, hvor Red Bull Ring ligger - løb af stablen.

Nu ville sidste søndags skøre løb, hvor hele ni biler udgik, være svært at kopiere, og allerede på første omgang tog det en helt anden retning.

Ferrari stod for underholdningen; denne gang ved, at Charles Leclerc påkørte sin egen teamkammerat. Skaderne var så omfattende, at begge udgik længe før, nogen blev klogere på, hvorvidt de kunne køre med i den sjove ende af feltet.

Desværre for Kevin Magnussen og Haas blev danskeren ramt af dette Ferrari-harmonikasammenstød. Alligevel lykkes det for ham at gennemføre foran sin teamkammerat og involvere sig i flere drabelige dueller.

Efter starten forsøgte Charles Leclerc en lidt for optimistisk overhaling indenom Sebastian Vettel. Han bragede ind i tyskeren, som så påkørte Magnussen, hvis Haas pådrog sig skade.

Der var tale en tilståelsessag fra monegaskeren, som med det samme gav en uforbeholden undskyld til Vettel, teamet og de mange Ferrari-fans. 

Sådan en fik Magnussen ikke.

Danskeren havde ellers vundet et par positioner på den første omgang og var oppe at vende som 11’er, før problemerne med bilen begyndte at vise sig, og han faldt tilbage.

Romain Grosjean var henvist til pitlane-start, efter Haas-mekanikerne måtte forbryde sig mod parc fermé-reglerne og arbejde på et problem med hybridsystemet ud på aftenen.  

Allerede på første omgang påkørte Charles Leclerc sin egen teamkammerat. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix
Allerede på første omgang påkørte Charles Leclerc sin egen teamkammerat. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix
 

Franskmanden avancerede stille og roligt og fik lidt hjælp fra pitvæggen til at komme ind i løbet.

- Undskyld, Kevin. På grund af skaderne er vi nødt til at bytte positioner, meddelte danskerens løbsingeniør over Gary Gannon.

- Copy, lød svaret, før det blev byttet så problemfrit, at man helt glemte, hvor meget ballade der var på banen sidste år mellem Haas-duoen.

Den anden side af garagen havde dog sine egne problemer, og Romain Grosjean formåede ikke at trække fra, så der blev byttet rundt igen.

Haas-kørere skiftede flere gange i løbet af grandprixet orkestreret af pitvæggen. Efter sidste år får de ikke længere lov til at angribe hinanden uden okay fra teamchef Günther Steiner.

En 12. og 13. plads til Kevin Magnussen og Romain Grosjean lyder måske ikke så sexet, men ikke desto mindre var der tale om klar fremgang hos det lille team.

Både i forhold til sidste weekend og sidste sæson.

VF-20’eren er langt fra McLaren, Racing Point og Renault, men tæt matchet med Alfa Romeo og Alpha Tauri. Den er mulig at køre racerløb i, og der ville falde point af med lidt held og den rette strategi.

- Mand, det var tæt på, sagde Gary Gannon, da Kevin Magnussen havde krydset stregen.

- Fantastisk kørt med den smadrede bil.

Efter løbet var danskeren ved godt mod.

- Vi vidste, at vi ikke rigtig havde farten. Noget mærkeligt skulle ske, og desværre forløb racet ikke som i sidste uge med masser af udgåede biler, siger Kevin Magnussen og bemærker, hvordan dette års bil er meget bedre i selv grandprixet og mere nænsom ved dækkene. 

Formel 1-fans kan meget vel sende en venlig tanke til Max Verstappen, som var ene om at udfordre, hvad der blev en sikker sejr til Lewis Hamilton.

Racing Point viste den ventede styrke, og Sergio Perez ville have sluttet som femmer, hvis ikke mexicaneren til sidste havde ødelagt sin frontvinge. Foto: LEONHARD FOEGER/Ritzau Scanpix
Racing Point viste den ventede styrke, og Sergio Perez ville have sluttet som femmer, hvis ikke mexicaneren til sidste havde ødelagt sin frontvinge. Foto: LEONHARD FOEGER/Ritzau Scanpix
 

Hollænderen var tæt på at henvise sidste uges vinder Valtteri Bottas til andenpladsen, men måtte nøjes med podiets sidste trin. Desværre for Red Bull var der en evighed ned til kollegaen Alexander Albon på fjerdepladsen.  

Racing Point havde en skrækkelig kvalifikation i regnvejret, men under de tørre forhold var de så flyvende som forventet.

Sergio Perez kørte sig fra 17. pladsen op i Alexander Albons gearkasse uden at komme forbi. Mexicaneren ødelagde sin frontvinge i angrebsforsøg på Red Bull-raceren og tabte derfor femtepladsen til Lando Norris til allersidst. 

Teamkammeraten Lance Stroll sluttede syver, men skulle en tur forbi stewards efter duellen mod Daniel Ricciardo på den hektiske sidste omgang. Canadieren slap dog med skrækken.

Fernando Alonso kører for Renault i 2020 - og formentlig også i 2021. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Divaens comeback: Selvmål af Alonso

96 kommentarer
Vis kommentarer