Annonce:
Annonce:

Pinligt kaos: Franskmænd totalt udspillet

Alpine F1 undervurderede sine kørere, følte sig for selvsikre og understregede endnu en gang, at teamet er en rodebutik

Otmar Szafnauer,  teamchef for BWT Alpine F1 Team, ligner i disse dage ikke en mand, der har styr på fremtiden. Foto: Jan Sommer
Otmar Szafnauer, teamchef for BWT Alpine F1 Team, ligner i disse dage ikke en mand, der har styr på fremtiden. Foto: Jan Sommer
Annonce:
Følg Formel 1

På overfladen så alt strålende ud på hjemmebanen Paul Ricard under Frankrigs Grand Prix.

Alpine F1 var i sportslig fremgang og overhalede McLaren i kampen om fjerdepladsen i konstruktør-VM.

Superstjernen Fernando Alonso var kun en samtale fra kontraktforlængelse; rent faktisk sagde topchefen Laurent Rossi til fransk presse, at den 41-årige spanier kunne blive så længe, han havde lyst til.  

Guldfuglen Oscar Piastri ville man udlåne til Williams og hente tilbage til førsteholdet, når der var plads.

Men franskmændene overspillede deres hånd!

To uger senere er Fernando Alonso skiftet til Aston Martin. Og da Alpine tirsdag annoncerede deres tredjekører Oscar Piastri som afløseren, tog det australske stortalent til genmæle på sociale medier, hvor han fastslog, at han IKKE kører for det franske team i 2023.

Oscar Piastri kan kun sige nej til Alpine med et endnu bedre tilbud på hånden. Foto: Nacho Doce/Ritzau Scanpix
Oscar Piastri kan kun sige nej til Alpine med et endnu bedre tilbud på hånden. Foto: Nacho Doce/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Fabriksteamet er både blevet udspillet, udstillet og står nu med et kæmpe problem.

Holdet fra Enstone har altid været lidt af en rodebutik, om det så har heddet Renault, Lotus eller Alpine. Siden Kevin Magnussen stod på scenen i 2016 i Paris som del af franskmændenes genfødte Formel 1-projekt, har de trods investeringer, ambitioner og store armbevægelser aldrig været i nærheden af topholdene.

Til gengæld har der været godt gang i svingdøren i ledelsen: Eksempelvis er Frederic Vasseur, Cyril Abiteboul, Alain Prost og Marcin Budkowski alle kommet og gået.

Den tidligere Force India- og Aston Martin-teamchef Otmar Szafnauer overtog teamchef-rollen før denne sæson, og den rumænsk-fødte amerikaner har ikke set for heldig ud de seneste dage.

Alpine forventede, at Ocon og Alonso ville køre 2023-sæsonen sammen, og så ville man skifte Piastri ind i 2024. Foto: Tariq Mikkel Khan
Alpine forventede, at Ocon og Alonso ville køre 2023-sæsonen sammen, og så ville man skifte Piastri ind i 2024. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Annonce:

Hverken han eller den øvrige ledelse forudså, at deres kørere havde andre muligheder, ligesom de undervurderede Fernando Alonso genfundne Formel 1-gejst. Offentligt luftede Alpine ideen om at give Alonso et år mere, før han så fra 2024 skulle skiftes til teamets Le Mans Hypercar.

Men det spanske superstjerne ville det anderledes.

På en pressekonference tirsdag morgen bekræftede Szafnauer, at Alonsos exit kom bag på teamet, men også at parterne havde været uenige om kontraktlængden.

Alpine tilbød et år plus en option for 2024, mens Alonso ville være sikker på to år.

Szafnauer indrømmede også, at Piastri-lejren aldrig var lun på ideen om at køre for Williams. Samtidigt havde australierens manager Mark Webber i disse dage været svær at få fat på.

- Oscar og hans folk overvejer deres muligheder, hvad end det betyder, sagde Alpine-teamchefen.

For at gøre ondt værre måtte Szafnauer læse om Alonso skifte til Aston Martin via pressemeddelelsen. Spanieren svarede ikke sin telefon.

Ifølge teamchefen fordi ‘han vist sejlede rundt i det græske øhav’.

Annonce:

Kort efter fungerede Fernando Alonsos mobiltelefon glimrende, da han lagde en video op af sig selv fra hjembyen Oviedo.

Med andre ord er Alpine på spanden.

Hvem der overtager Alonsos bil hos Alpine, er det næste store spørgsmål. Foto: Jan Sommer
Hvem der overtager Alonsos bil hos Alpine, er det næste store spørgsmål. Foto: Jan Sommer
 

Tydeligvis tror både det franske team og Oscar Piastri, at de har juraen på deres side. Men den unge australier siger ikke nej til det team, som har uddannet ham, uden et bedre tilbud på hånden.

Det team kan kun være McLaren som Daniel Ricciardos afløser.

31. juli er en hyppigt benyttet dato for optioner i Formel 1.

Fernando Alonsos skifte til Aston Martin blev annonceret 1. august, så mon ikke al balladen skyldes, at optionen på Piastri udløb dagen forinden?

Formel 2-mestereren havde bare i modsætning til Alpine en alternativ plan klar.

Alpine havde planer om at sætte en juniorkører i bilen senest til 2022-sæsonen. Her Christian Lundgaard og Oscar Piastri på træningslejr før 2021-sæsonen. Begge er nu tabt for teamet trods store investeringer i dem. Foto: Jonas Olufson
Alpine havde planer om at sætte en juniorkører i bilen senest til 2022-sæsonen. Her Christian Lundgaard og Oscar Piastri på træningslejr før 2021-sæsonen. Begge er nu tabt for teamet trods store investeringer i dem. Foto: Jonas Olufson
 

I 2017 stiftede det franske team sit talentakademi med Christian Lundgaard som første medlem. De har postet store summer i en række kørere, alt i mens de satsede på en veteran og den tidligere Mercedes-kører Esteban Ocon.

Annonce:

Christian Lundgaard kører Indycar, Guanyu Zhou er tabt til Alfa Romeo, mens talentchefen Mia Sharizman stoppede før denne sæson.

Nu vil det kræve en vunden retssag at tvinge det sidste store talent fra programmet til at køre for teamet …

×
Verstappen udbygger VM-føringen: Se alt det bedste fra Ungarns Grand Prix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Eks-kørerens vilde teori

Der er en grund til, at man kalder det ‘silly season’, skrev årets Indianapolis 500-vinder, Marcus Ericsson, på Twitter efter Alonsos havde vist ‘sin langemand til Alpine’.

Herefter gav den tidligere Formel 1-kører sit bud på markedet, FØR Oscar Piastri afviste Alpines forfremmelse.

Flere bud er vilde, men alligevel ikke grebet ud af tynd luft.

For hvad gør Alpine nu?

Henter man Daniel Ricciardo tilbage efter to skuffende sæsoner i orange?

Smilet bedrager. Daniel Ricciardo er højst sandsynligt fortid hos McLaren efter denne sæson. Foto: Tariq Mikkel Khan
Smilet bedrager. Daniel Ricciardo er højst sandsynligt fortid hos McLaren efter denne sæson. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Vel at mærke efter at have betalt Ricciardo 400 millioner kroner for en to års kontrakt for så at se ham hoppe videre til McLaren.

Annonce:

Pierre Gasly til Alpine er et interessant bud. Franskmandens Red Bull-kontrakt udløber i 2023, og førsteholdet ønsker ham ikke som teamkammerat med Max Verstappen, så han kan købes fri.

Ericssons silly season

Alpine: Ocon-Gasly

Alpha Tauri: Schumacher-Tsunoda

Mclaren: Norris-Piastri

Alfa Romeo: Bottas-Zhou

Haas: Magnussen-Ricciardo

Williams: Albon-De Vries

Williams skulle være langt i forhandlingerne med Formel E-mesteren Nyck de Vries, så den er realistisk.

Daniel Ricciardo til Haas er i et friskt bud. Mick Schumachers plads er langt fra sikker, og australieren ville være en drømmemakker til Kevin Magnussen.

Men hans lønkrav hverken kan eller vil Haas-teamet honorere. Australieren skal ønske at fortsætte i Formel 1 for enhver pris, hvis det skal ske.

Jokeren er, at Haas som Ferrari-kunde er interessant, fordi det på sigt kan udløse en mulighed hos italienerne ...

LÆS MERE OM SILLY SEASON: Debriefing fra Ungarn: Kørerskift spøger hos Haas

Fik du læst?

Total F1-farce: Benægter ny aftale

Fordømmer sine fans: Det er væmmeligt

Træt af dommerne: - Meget overrasket

Watt kritiserer: Ferrari taber slaget

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: